En rapport om effekten af randzoner på tab af fosfor til vandmiljøet viser, at der er meget lille empirisk belæg for at bruge millioner af skatteyderkroner hvert år. Pengene vil nogen steder være spildt, fordi randzonerne ikke har nogen effekt mens effektan andre steder er dyrt betalt. I rapporten skriver man bl.a:
Hvad angår betydningen af randzoner for tilbageholdelse af fosfor, der tilføres fra tilstødende marker med overfladisk afstrømning, findes der ingen ny viden vedrørende tabsstørrelser, og specielt mangler der viden om fladeerosionens betydning og betydningen af det skift, der er sket i afgrøderne igennem de sidste 10 år .(især udbredelsen af majs).
Samtidig kan effekten af rabdzonerne være helt ubetydelig, nemlig på 6 ton årligt, under nogen forudsætninger, mens den kommer på på 120 ton under de bedste forudsætninger. Dette ligger langt under estimatet fra 2008 på hele 270 ton. Man skriver for eksempel:
Effekten af udlæg af 10 m randzone langs alle vandløb og søer estimeres i dette notat til en reduktion på 6-38 ton P/år forudsat årlig høst og fjernelse af plantemateriale fra randzonen. Den samlede effekt af randzoner kan øges til 17-120 tons P/år under forudsætning af, der plantes træer i 10 % af randzonerne på begge sider af vandløbene (10 % anvendt som et eksempel). Hvis der ikke gennemføres høst og fjernelse af plantematerialet i randzonerne, estimeres den samlede årlige effekt af 10 m randzoner langs målsatte og ikke-målsatte vandløb samt søer at blive reduceret med 12-18 t P fra tab ved udfrysning fra plantematerialet i randzonen og fra den manglende udvaskningsreduktion fra udpiningen af jordens fosforpulje, som opnås ved høst.
Til sammenligning var estimatet for den samlede effekt i 2008 notatet på 70-250 ton P/år.
Lokale forhold kan yderligere reducere virkningen. Hvis den store reduktion finder sted der, hvor forureningen er lavest og den mindste reduktion der, hvor den er højest, vil miljøvirkninge lokalt være meget lille.
Helt klart bliver det, at det faglige grundlag for at antage at bræmmerne har en given miljøeffekt fremgår det af nedenstående (vore fremhævninger):
Det bør dog nævnes, at etablering af udyrkede randzoner under visse forhold kan have betydning for fosforudvaskning fra randzonen:
(i) Ved etablering af udyrkede randzoner kan ophør med pløjning potentielt reducere fosformobilisering og udvaskning fra randzonen. Effekten afhænger dog af jordtype og jordens fosforstatus, hvor effekten forøges med stigende lerindhold, men forventes at blive reduceret med stigende fosforstatus. Der findes pt. ingen undersøgelser, der kan dokumentere og kvantificere dette. Hvor ”ophør med pløjning” har en kvantitativ effekt på fosfortabet, vil denne effekt være direkte korreleret med randzone arealet (bredden på randzonen).
(ii) En udyrket randzone gødes ikke, så der vil ikke kunne ske yderligere ophobning af P på grund af overgødskning. Suppleres ophør af gødskning med borthøstning af biomasse-P fra randzonen, vil dette på sigt have en positiv effekt på udvaskningspotentialet. Der findes pt. Intet vidensgrundlag for tidshorisonten af P-bioremediering ved høst af biomasse
På basis af ovenstående har vi intet fagligt grundlag for at indregne en umiddelbar udvaskningsreduktion ved etablering af udyrkede randzoner.
Læs DMU rapporten her
