Sendt til Belingske:
Miljøminister Ida vil nu have alle pesticider forbudt, der er under mistanke for at kunne forurene grundvandet. Det må betyde, at alle pesticider skal forbydes, for før eller senere trænger stofferne eller deres nedbrydningsprodukter ned til grundvandet. Det skyldes tyngdekraften, og den kan hverken Ida eller Axelborg sætte ud af kraft.
Mon Miljøida mener det alvorligt? Eller er hun sendt i byen for at profilere sit ramponerede parti med en prøveballon her i sommervarmen. Selvom man kun kan have sympati for Idas nye ide, så får hun nok problemer med landmændene og EU, for hvordan fastslår man, at et bestemt stof er "under mistanke". Og hvordan undgår man at de frække landmænd trodser forbuddet og bare henter de stoffer, de er hooked på, i vores nabolande?
Knud Haugmark
Kilde/link