Den 27 august udsendte Mette Gjerskov Fødevareministerium et notat om "Effekten af Randzoner" Teksten er mere end kryptisk for nu ikke sige vildledende. Man henviser til
“Det faglige grundlag for randzoner findes i rapporten Virkemiddeludvalg I fra 2007, hvor de blev udpeget som et omkostningseffektivt virkemiddel til at opnå målstæninger i EU’s Vandrammedirektiv. ”
Problemet er bare, at randzoner i denne rapport kun nævnes i forbindelse med allerede eksisterende ordninger (grønne regnskaber) og slet ikke som virkemidler i forhold til EUs miljøkrav, vandrammedirektiv etc.
Se selv rapporten ved at klikke på linket herunder og giv redaktøren besked, hvis du finder noget relevant.
Ministeriet fortsætter:
“Rapporten Virkemiddeludvalg II (2008) opdaterer og kvalificerer effekter og omkostninger for udvalgte virkemidler, der var behandlet under det forudgående udvalgsarbejde (Virkemiddeludvalg I 2007). ”
Dette er muligvis rigtigt, men heller ikke her er det til at få øje på noget som helst fagligt belæg for randzonernes miljøvirkning
Så det synes temmelig irrelevant når ministeriet slutter af med denne svada:
Forskningsinstitutioner på Århus Universitet (det tidligere Danmarks Miljøundersøgelser og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet nu DCA og DCE) og Københavns Universitet (Fødevareøkonomisk Institut) har leveret input til udpegningen af de bedste virkemidler og om de enkelte virkemidlers effekter og omkostninger.
Igen er det utvivlsomt sandt, hvad man skriver, men der er ingen henvisninger til, at DCA, DCE og fødevareøkonomisk Institut skulle have peget på randzoner som virkemiddel. Måske har man peget på noget helt andet. I “Virkemiddeludvalg 1” pegede man på, at afgifter eller kvoteordninger for pesticider kunne bringes i anvendelse, men anfører:
“Regulering via kvoter gør det relativt lettere at sikre målopfyldelse, såfremt der samtidig etableres et passende kontrolsystem. De administrative omkostninger er generelt højere ved kvoteregulering end ved afgifter. Ligesom ved afgifter er der incitament til ulovlig import.”
Ministeriet synes altså på dette tidspunkt (2007) at være klar over, at landmænd forsyner sig med pesticider uden om kontrolsystemet ved at importere stofferne selv fra udlandet.
Dette afsnit er også ret tankevækkende når det gælder N-udvaskning:
11.5 Miljøeffekt
11.5.1 Effekt på N-udvaskning
Kvælstofudvaskningen fra skovbevoksede arealer er lav, men med en vis dynamik over omdriften. Der forventes en reduktion i kvælstofudvaskningen på 40 kg N/ha ved skovrejsning på
et gennemsnitligt landbrugsareal. Den samlede effekt af yderligere 600 ha skov om året vil, i
henhold til Skov- og Naturstyrelsens beregninger, medføre en yderligere reduktion på 144
tons N/år som resultat efter år 2015.
Effekten på kvælstofudvaskningen opnås dog kun såfremt den nuværende opbygning af normreduktionssystemet ændres således at der indføres en genkobling mellem det faldende dyrkningsareal (f.eks. som følge af øget skovrejsning) og en faldende kvælstoflandskvote. I dag er
normreduktionssystemet sammensat således at et faldende landbrugsareal ikke medfører et tilsvarende fald i landskvoten, landskvoten er med andre ord uafhængig af arealet.
Kilde/link
