ForsideAntibiotika og resistensGerne klappe og ae, men ikke kysse. Nye regler for omgang med...

Gerne klappe og ae, men ikke kysse. Nye regler for omgang med dyr i besøgsstalde

-

Med en flot konstatering af, at der er dyrebakterier i stalde og menneskebakterier hos mennesker udstikker sundhedsstyrelsen nu regler for omgang med dyr, når skolebørn og børnehaver kommer på besøg. Reglerne tager også hensyn til, at børnene ikke skal føre smitte ud til andre stalde eller til familien. Grundig håndvask, overtræksttøj, afspritning er påkrævet. Men ikke et ord om risikoen. Og åndedrætsværn er ikke påkrævet selvom der er bakterier i støv og hudceller fra grise.

Åndedrætsværn ikke påkrævet

I den seneste vejledning om MRSA fra november 2012 skriver man bl.a:

 

Svinene bærer typisk MRSA 398 på huden eller i trynen. I stalden vil bakterierne desuden være i støvet, på alle overflader og i luften. Man kan derfor ikke undgå at komme i berøring med MRSA 398, når man opholder sig i en stald, hvor svinene er MRSA-positive. Det er ikke alle mennesker, der kan blive bærere af MRSA 398.

Undersøgelser har vist, at ca. 30-80 % af de personer, der dagligt opholder sig i MRSA 398 positive besætninger, bliver bærere.

Personer, der dagligt arbejder i en smittet svinebesætning, udsættes hele tiden for MRSA. Derfor giver det som udgangspunkt ingen mening at forsøge at fjerne bærertilstanden hos disse personer.

Risikoen for at sprede MRSA uden for husstanden ved besøg eller sociale aktiviteter har vist sig at være meget ringe. Langt de fleste, som kun kommer en enkelt gang i stalden, vil – selvom de umiddelbart efter kan være positive – spontant tabe MRSA 398 inden for få dage. Risikoen ved at besøge en svinebesætning (besøgsgård), hvis man i øvrigt er sund og rask, anses derfor for at være meget lille.

Det forekommer underligt, at børnene ikke skal bære åndedrætsværn, når MRSA smitte findes i støv som bl.a. består af hudceller fra grisene. Støvet hvirvles op og kan inficere gennem luftvejene.

Se hele vejledningen her

sickpigs.dk/flexnews/uploads/MRSAvejl2udg.pdf

Kilde/link

Landbrug og fødevarer