ForsideMRSAMinisteren svarer på tre spørgsmål om MRSA

Ministeren svarer på tre spørgsmål om MRSA

-

Spørgsmål 119:
”Mener ministeren, at hensynet til, at befolkningen selv kan vælge om den vil udsættesig for smitterisiko for eksempel i landbruget, er vigtigere end hensynet til landbrugets behov for arbejdskraft?”
Svar:
Jeg kan henvise til Sundhedsstyrelsens vejledning fra november 2012 om forebyggelse af spredning af MRSA, hvoraf det fremgår, at risikoen ved at besøge en svinebesætning(besøgsgård), herunder risikoen for at sprede MRSA uden for husstanden ved besøg eller sociale aktiviteter, anses for at være meget lille. Eftersom MRSA af svinetypen næsten udelukkende findes hos dem, som har nærkontakt med dyrene, finder jeg det rigtigt, at landmanden altid oplyses herom, hvis der konstateres MRSA i hans besætning. Landmanden har i henhold til Beskæftigelses-ministeriets regler pligt til at informere sine ansatte, hvis der er konstateret MRSA i stalden, samt om hvad det betyder for den ansatte

Spørgsmål 118:
”Vil ministeren oprette en hjemmeside med opdaterede oplysninger om forekomsten af MRSA og andre sygdomsfremkaldende bakterier, som udgør en risiko for mennesker?”
Svar:
Fødevarestyrelsen har oplyst mig, at styrelsens hjemmeside løbende opdateres med faktuelle oplysninger om svine-MRSA og andre bakterietyper, herunder om eventuelle risici forbundet hermed. Endvidere offentliggøres resultaterne af Fødevarestyrelsens MRSA-undersøgelser i den årlige DANMAP-rapport. Som det fremgår af min samtidige besvarelse af FLF spørgsmål 117, er Folketingets ombudsmand ved at undersøge spørgsmålet om offentliggørelse af oplysninger om besætninger, der er testet positive for MRSA. Når ombudsmandens udtalelse foreligger, vil jeg på den baggrund overveje, om der er anledning til at foretage yderligere.
Mette Gjerskov

Spørgsmål 117:
”Hvilke skridt vil ministeren tage for at oplyse befolkningen om, hvor MRSA-bakterier forekommer på baggrund af, at Ombudsmanden i en sag om aktindsigt i MRSA data har afgjort, at disse er omfattet af miljøoplysningsloven og derfor som alle miljøoplysninger skal formidles aktivt af myndighederne?”
Svar:
Folketingets ombudsmand har i en sag om aktindsigt i materiale fra Statens SerumInstitut fastslået, at oplysninger fra instituttets undersøgelse, om hvorvidt deltagere i Dansk Svineproduktions kongres i oktober 2008 var bærere af MRSA-bakterier, er omfattet af bestemmelserne i Miljøoplysningsloven. Ombudsmanden har samtidig udtalt, at de uanonymiserede prøveresultater fra undersøgelsen kunne undtages fra aktindsigt. Fødevarestyrelsen har oplyst, at ombudsmandens udtalelse i ovennævnte sag ikke giver styrelsen anledning til at foretage noget på nuværende tidspunkt. Ombudsmanden forventes inden for kort tid at udtale sig om, hvorvidt undtagelsesbestemmelserne i henholdsvis offentlighedsloven og miljøoplysningsloven har betydning for udlevering af oplysninger om besætningers MRSA-status generelt, og de vil naturligvis blive fulgt.
Mette Gjerskov