V estjysk Bank i Lemvig har lånt penge til landbruget, som landbruget enten ikke vil eller ikke kan betale tilbage. Efter nye nedskrivninger på landbrugskundernes nødlidende engagementer står banken nu sandsynligvis foran en overtagelse eller konkurs, hvorved staten, der nu er den største aktionær, vil tabe et trecifret millionbeløb.
I 2011 skrev banken følgende på sin hjemmeside
"Vestjysk Bank forventer nu nedskrivninger i niveauet 950 mio. kr. mod hidtil ca. 400 mio. kr. Resultatforventningerne reduceres tilsvarende med 550 mio. kr. for 2011.
– Landbrug er og har historisk altid været en vigtig del af vestjyskBANKs kerneforretning og et forretningsområde, som banken har stor ekspertise i. Dansk landbrug skal igennem en konsolideringsperiode med færre landbrug til følge. Bankens opgave vil være at medvirke til at finansiere de landbrug, der langsigtet er økonomisk bæredygtige, siger bankdirektør Frank Kristensen.
Vestjysk Bank lever op til alle solvens- og likviditetskrav og ligger inden for grænseværdierne for alle fem pejlemærker i Finanstilsynets tilsynsdiamant.
Yderligere information hos
bankdirektør Frank Kristensen,
Tlf. 96 63 21 16"
Se hee nyhedsbrevet her
vestjysk BANK øger nedskrivninger
20. december 2011
Stigende indtægter og faldende omkostninger sikrer fortsat god basisindtjening i banken
Vestjysk Bank øger sine nedskrivninger i niveauet 550 mio. kr. primært på landbrugskunder. Det sker på baggrund af, at Finanstilsynet i fjerde kvartal 2011 har udført en undersøgelse af kreditområdet.
– Vi er kede af, at det er nødvendigt at øge nedskrivningerne, men vi kan ikke bestemme konjunkturerne i landbruget. Alle troede i første halvår, at det var ved at vende for landbruget, så resultaterne ville være forbedret i andet halvår, men sådan gik det desværre ikke, siger bankdirektør Frank Kristensen.
– Når det så er sagt, er det væsentligt at understrege, at vi stadig har en god basisindtjening på forventet 500 mio. kr. i 2011, og – som tilsynet også skriver – har vi en tæt opfølgning og styring i forhold til landbrugskunderne samt et godt kendskab til risiciene. Der er generel enighed mellem Finanstilsynet og banken om værdiansættelse af ejendomme, siger Frank Kristensen.
Banken meddelte i oktober, da kvartalsrapporten for de første tre kvartaler af 2011 blev offentliggjort, at den forventede, at årets nedskrivninger på udlån og garantier ville udgøre i niveauet 400 mio. kr., hvoraf de 150 mio. kr. ville blive foretaget i fjerde kvartal.
I forbindelse med gennemgangen har Finanstilsynet anvendt en mere kritisk tilgang til primært svage landbrugsengagementer, end banken hidtil har gjort. Hertil kommer en mere forsigtig værdiansættelse af sikkerheder og landbrugsjord.
Finanstilsynet har på den baggrund givet banken påbud om at foretage mer-nedskrivninger på 481,3 mio. kr. Heraf udgør landbrugsengagementer 309,3 mio. kr., ejendomsengagementer 128,2 mio. og øvrige engagementer 43,8 mio. kr. Herudover har banken besluttet at foretage yderligere nedskrivninger på 75 mio. kr. på landbrug i øvrigt.
– På engagementer med mælke- og svineproducenter har vi herefter en akkumuleret nedskrivningsprocent på godt 15, og det føler vi os ganske komfortable med, siger Frank Kristensen.
Vestjysk Bank forventer nu nedskrivninger i niveauet 950 mio. kr. mod hidtil ca. 400 mio. kr. Resultatforventningerne reduceres tilsvarende med 550 mio. kr. for 2011.
– Landbrug er og har historisk altid været en vigtig del af vestjyskBANKs kerneforretning og et forretningsområde, som banken har stor ekspertise i. Dansk landbrug skal igennem en konsolideringsperiode med færre landbrug til følge. Bankens opgave vil være at medvirke til at finansiere de landbrug, der langsigtet er økonomisk bæredygtige, siger bankdirektør Frank Kristensen.
Vestjysk Bank lever op til alle solvens- og likviditetskrav og ligger inden for grænseværdierne for alle fem pejlemærker i Finanstilsynets tilsynsdiamant.
Yderligere information hos
bankdirektør Frank Kristensen,
Tlf. 96 63 21 16
Kilde/link