Gades troværdighed i fare.
Det kan undre at en hæderlig, respektabel – efter slankeluren – også pæn mand som Søren Gade igen og igen sætter sig troværdighed over styr ved at tillade Axelborgs uhæderlige propagandaafdeling at lægge sig fantasifulde argumenter for landbrugets enorme betydning i munden. For jeg håber sandt for dyden ikke at det manipulerende vås, er noget han selv har fundet på. For eksempel "repræsenterer han 141.000 landbrugsmedarbejdere," når han sender en slet skjult trussel om at skyde et gældsmissil ind i den danske samfundsøkonomi med hidtil usete følger. Så Gade er nu blevet fagforeningsboss, – javel, men for hvilken fagforening? Hvis denne påstår at have 141.000 landbrugsmedlemmer, så er det snyd. De tæller nok køer og grise med, og det faktisk ikke meget værre end, at landbruget tæller medarbejdere hos Cheminova, Toms og Royal-Greenland med, når de praler med beskæftigelsen. Bedre bliver det ikke, når han praler: "Landbrug og Fødevarers medlemmer står i dag for 20 procent af den samlede danske eksport, svarende til 120 milliarder kroner." Og hvem er så disse såkaldte medlemmer, Carlsberg? Novo? Chr. H Hansen? Det kan næppe være de danske svineavlere, som eksporterer grise med lånte pengesedler bundet i halen, nu, før og i fremtiden. Det er mildest talt ikke noget at prale af. Tvært imod.
-- Knud Haugmark Skelhøjvej 25 C, 1 th. 2800 Lyngby Fastnet: +45 46 96 49 48 Mobil: +45 20 41 77 88 www.haugmark.dk Red os fra landbruget (sendt til Politiken)
Vi skal ikke redde landbruget, men landet. Samtidig kan vi opfinde en nyt eksportvare, nemlig landmænd og deres familier. Selv om danske landmænd får støtte langt over EU gennemsnittet hyler de op om at nogle tyske vistnok har det bedre, fordi de kan sprede mere gødning og gift. Så jeg foreslår, at vi skillinger sammen til en repatrieringssum, og sender de friske, dygtige, danske landmænd til udlandet, og summen bliver højere, jo længere væk de rejser. Hvis de så kan tjene penge der, så slipper vi for at skulle til lommerne, hver gang en bank knækker ryggen, fordi fallerede landmænd ikke betaler deres afdrag. Vi slipper også for svinestank, usælgelige ejendomme, hvor ejerne reelt er stavsbundne, ødelagte, opkørte veje på grund af landbrugets tonstunge gyllevogne og for risikoen for at rage sig en resistent bakterie til i den lokale brugs eller frisør. Tomme, nedrivningstruede huse ville måske få nye ejere, skoler genåbne og de lokale butikker få styrket deres omsætning. Jeg er sikker på, at det både på kort og på lang sigt er en bedre forretning at eksportere landmændene end i al evighed at sende svin til udlandet med lånte pengesedler bundet i halen.
