Kilde: Danmap 2011.
Ministeren skriver i dag den 28. februar 2013 bl.a. i en pressemeddelelse:
"Efter en årrække med fald i brugen af antibiotika i dansk landbrug…"
Sandheden er, at der er sket en stigning i forbruget i en lang årrække. I et enkelt år, nemlig 2011 synes der at være sket en lille reduktion af forbruget, men der er ikke tale om fald over flere år.
Hun skriver lidt længere fremme:
"I efteråret 2012 indgik regeringen og alle partier i Folketinget en veterinæraftale. Her blev det blandt andet besluttet at videreføre den såkaldte gult-kort-ordning med fastsættelse af stramme grænseværdier for antibiotikaforbruget til svin."
Denne ordning sikrer ikke stramme grænseværdier, men en særdeles ineffektiv begrænsning af forbruget i de besætninger, der ligger over 25% over gennemsnittet. Et fald her kan modsvares af en stigning hos andre producenter, uden at dette udløser flere kort. Og hvis gennemsnittet stiger, falder antallet af gule kort helt automatisk. Der er overhovedet ikke tale om stramme grænseværdier, som ministeren udtaler. Allerhøjest om særdeles elastiske værdier, der kan udløse et lille gult kort og et par år til at sænke forbruget. Hvis dette ikke sker, får landmanden ingen egentlige sanktioner. Kun et pålæg om at finde en anden bedriftsdyrlæge.
Kilde/link