Hvad har MekPek’s forældre og Danmarks næstrigeste familie til fælles med en pensioneret zoologilektor fra Naturhistorisk Museum samt Elsted Menighedsråd?
De afkræver borgerne i Århus en fyrstelig betaling for at undlade at forgifte byens drikkevand.
Nogle ville nok kalde det bestikkelse, andre pengeafpresning, men selv foretrækker de udtrykket “kompensation”. Beløbet løber op i millioner af kroner. Penge, de får for at undlade at giftsprøjte den jord, de ejer i områder, hvor kommunen henter sig drikkevand.
Det er dansk landbrug, der står stejlt på retten til at bruge giftige kemikalier i de kommunale vandindvindingsområder, uanset den veldokumenterede risiko for nedsivning til grundvandet.
Kompensationen skal udligne den indtægtsnedgang, som jordejeren mener at lide, når der ikke kan sprøjtes. Århus Vand betaler, fordi byens vandværker ikke må levere drikkevand med rester af sprøjtegifte til byens borgere.
Den moderne agroproducent har sikret sig en formidabel forhandlingsposition i forhold til samfundet. Han har skaffet sig magt til at true byernes drikkevandsforsyning med sine landbrugskemikalier, og han er ikke bange for at bruge den magt. Det viser den seneste GEUS-rapport om grundvandets tilstand fra 2011. Sprøjtegifte blev påvist i 39% af alle boringer, mens kvalitetskravet for drikkevand var direkte overskredet i hver 10. boring.
Så hvis borgerne i Århus – og i alle andre større kommuner med landbrug – vil have rent drikkevand i hanerne, tvinges de til at betale jordejerne “kompensation”.
Derfor har MekPek’s forældre fået 46.050 kr. for at undlade sprøjtning af deres 3,6 hektar, mens den stenrige Holck Poulsen-familie på Constantinsborg – årligt – afkræver skatteborgerne 283.095 kr. for at drive deres 146,6 hektar uden sprøjtegifte. Pensioneret zoologilektor Helge Walhovd modtager hvert år 7.357 kr. for sine 4,3 hektar.
Heller ikke de troende holder sig tilbage. Elsted Menighedsråd kræver ussel mammon for ikke at tilsøle det drikkerene grundvand – menighedsrådet har modtaget 267.900 kr. for at droppe sprøjtning på præstegårdens 12,3 hektar i vandindvindingsområdet.
I alt er der 122 jordejere i kommunen, der deler 23,7 mio. kr. i engangskompensation og 700.000 kr. i årlig afgift. Pengene henter ÅrhusVand i borgernes lommer.
I gamle dages landsbysamfund var hestetyv og brøndforgifter, det værste man kunne være. Hestetyven fordømmes stadig, men i vore dage er brøndforgifter en anerkendt og lukrativ levevej.
Se her, hvem der får millionerne fra Århus Vand: http://www.sickpigs.dk/flexnews/news.php?newsid=3746
