Det er uklart hvornår det begyndte. Måske skal vi tilbage til krigens tid, da flæskepriserne steg, fordi tyskerne ville have større produktion i Danmark med eksport til Tyskland for øje. I al fald ses nu regelmæssige, og det synes tiltagende, tilskud i både million- og milliardstørrelse til dansk landbrug, ikke bare fra EU, men så sandelig også i form af bidrag fra den danske statskasse. Alene i denne regerings tid er der fløjet en lille milliard ind på bøndernes konti, og i VK-tiden var det endnu mere i form af regeringssanktioneret braksvindel (750 mio), skattelettelser (min. 500 mio.) afgiftstilbageførsel m.m.m.
Senest har svineminister Mette Gjerskov skovlet 150 millioner ud til et mærkeligt projekt, kaldet månegrisen. Det drejer sig om at lave en slags lugtfri gris, som hverken belaster klima eller vandmiljø, og som givetvis kan klare sig uden antibiotika. Det er nogenlunde lige så svært, som at få en sten til at synge. Animalsk produktion vil ifølge naturlovene forårsage store mængder afføring i form af ammoniak, fosfor o.m.a. Der skal enorme vandressourcer til at holde dyrene i live, og for at dyrke deres foder skal landmanden sprede både gødning og mange forskellige pesticider. Men månegrisen fik altså 150 millioner plus en masse arbejdstimer i ministeriet. Det er nemlig blevet en statslig opgave at udvikle denne mærkelige gris. Lidt tidligere kom Miljø-Idas sprøjteforlig. Det koster skatteyderne 250 millioner til forskning i, hvordan man kan sprøjte mere skånsomt. Man skulle mene, at landmændene selv var interesserede i at spare på de dyre dråber, men nej, Ida skovlede en kvart milliard fra statskassen over til bønderne. I forbindelse med energiforliget fik den fuldstændig håbløse gylle- og majsbaserede biogas både i pose og sæk i form af statstilskud og lånegarantier. Og senest har Mette Månegris igen vist sig fra sin gavmilde side og skænket 150 millioner til at bygge nye svinestalde, hvilket ikke mindst i lyset af milliarderne fra EU måske nok skulle være landmændenes egen hovedpine. Men landbruget er kommet i en ”kreditklemme”, for ingen bankmand med forstanden i behold vil låne penge til svineproduktion, der har givet underskud i over ti år og gennem konkurser knækket ryggen på adskillige banker. Og så må staten og de hårdtarbejdende skatteydere tage risikoen, synes Mette Gjerskov og hendes regering at mene.
Stor set alle disse tilskud til det urentable svineerhverv, der mere og mere ligner en rygende økonomisk ruin, retfærdiggøres med miljøhensyn og tabet at danske arbejdspladser. Men det vil ikke hjælpe. Danske svineproducenter vil fortsat sende deres små og store grise til Tyskland og stanken fra svinestaldene og de 30 mio. tons lort vil kun blive værre. Sagen er nemlig, at dette mærkelige såkaldte erhverv i virkligheden har udviklet sig til en enorm parasit på samfundet. Der gælder eksempelvis en undtagelse for landbruget sådan, at der intet krav er om rentabilitet for at få skattefradrag for udgifter. Selvom nogle bedrifter er gået konkurs, så fortsætter driften bare med en ny ejer, så på den måde holder man underskudsmaskinen i gang. Selv hvis et overskud for Europas mest forgældede landmænd skulle være inden for rækkevidde, så ville de løbe skrigende hen til deres konsulent, for at få noget gjort ved dette katastrofale problem. For uden milliardgæld og underskud forsvinder muligheden for at øve pression over for regering og skatteydere. Truslen om, at erhvervet går ned lige som andre udygtigt drevne erhverv og trækker hele samfundsøkonomien med sig i et ukontrolleret kollaps, kan åbenbart få de fleste fødevare- og finansministre til lommerne. Helt uanset partifarve.
