Et lille uddrag af dette indlæg bragte JydskeVestkysten den 15. april 2013. Det drejer sig om de to næstsidste afsnit.
Svineminister Gjerskov har købt sig fred på bagsmækken ved at betale 150 millioner kroner til det urentable svineerhverv for måske at svine en lille bitte smule mindre.
Virkningen af de 150 millioner, hun sendte til griseavlerne til udvikling af den såkaldte ”månegris,” var åbenbart brugt op. Og Ida Aukens milde gaveregn på 250 millioner i forbindelse med pesticidforliget gælder selvfølgelig ikke for Mette Månegris. Skatteyderne skal igen til lommerne for at få landbruget til at opføre sig bare lidt mindre asocialt.
Landbruget, som har indledt flere retssager imod den gavmilde stat, er ikke bare urentabelt og forgældet. Det er en rygende økonomisk ruin i frit fald mod bunden. Sidste udvej er afpresning: Betal, eller vi sviner.
Over hele landet kræver jordbrug nu beskyttelsespenge i milliardstørrelse for ikke at forgifte drikkevandet, som om bønderne har en gudgiven ret til at ødelægge det. I flere tilfælde afleverer skatteyderne sekscifrede beløb for såkaldt ”rådighedsindskrænkning” for jord, som slet ikke er blevet sprøjtet. Imens sprøjter pengene ud af de offentlige kasser til ingen nytte, og landmændene ligger hjemme på sofaen, og tæller dem, efterhånden som de tikker ind på kontoen. Beløbet checker de med en prisliste, som drikkevandsmafiaen skriver sine regninger efter.
JV skrev på lederplads den 9. april, at "dansk bacon har gået sin sejrsgang over hele verden". Men det er sket på skatteydernes regning. Dette skift til mafiametoder skyldes nemlig, at dansk bacon trods superfordelagtige rammevilkår i form af massive subsidier, toldbeskyttelse, eksportgarantier osv. er en dundrende underskudsforretning, der kun eksisterer på lånt tid og for ca. 30 milliarder lånte kroner om året. Svinebønderne er ikke uforskyldt kommet i en ”kreditklemme”, men er selv skyld i, at ingen bankmand ved sine fulde fem vil låne en krone til dette nasserøvserhverv.
Danske landmænd har sovet tornerosesøvn i hundrede år. Reelt har de ikke produktudviklet siden andelsbevægelsen opstod og satsede ensidigt på animalsk produktion. Det holder ikke fremover. Resistens, drikkevandsforurening, bankkrak, økonomisk ruin, elendig dyrevelfærd, gæld, stank og fluer er nogle af grundene til at skifte spor.
Den globale fødevareforsyning kan ikke holde til, at man spilder levnedsmidler på at lave kød, mælk og æg. Statsstøttet, animalsk masseproduktion er rovdrift og har ingen fremtid. Mette Gjerskov må have røget noget, hun ikke kan tåle i sin fine rygekabine. Ellers ville hun nemlig bruge skatteydernes surt tjente penge på noget bedre.
—
Knud Haugmark
Skelhøjvej 25 C, 1. th.
2800 Kgs. Lyngby
