ForsideBiogasbedragetBiokraft giver millionunderskud - igen igen

Biokraft giver millionunderskud – igen igen

-

2013 bliver et skæbneår for Biokraft A/S, skriver DR på sin hjemmeside

Året er afgørende for selskabets fortsatte drift, skriver ledelsen i årsberetningen for 2012.

Her fik Biokraft et underskud på lige under to millioner kroner. Det er dårligere end forventet og utilfredsstillende, skriver ledelsen.

Biokraft har i mange år haft økonomiske problemer, og der var lagt op til at 2012 skulle være et positivt vendepunkt.

Blandt andet fordi statsstøtten til biogasproduktion fra juli blev sat op.

2013 tegner bedre. Ikke mindst fordi det er lykkedes at lave flere kontrakter med landbruget om at levere gylle, så der kan komme fuld kraft på produktionen.

Det oplyser Biokrafts formand Knud Andersen, der også er formand for ejeren af selskabet Østkraft.

– Vi har positive pengestrømme før afskrivninger, så det går klart bedre for Biokraft. Men vi kan jo ikke se bort fra afskrivninger i det lange løb. Hvis vi fra ledelsens side igen i år kalder resultatet dårligere end forventet og utilfredsstillende i årsrapporten får det alvorlige konsekvenser, men som det ser ud nu, er vi absolut inde i en positiv gænge, siger han til DR. Men i 2009 sagde Poul Erik Sjøberg, daværende direktør til Bornholms Tidende bl.a:

– Den konventionelle del, er der ingen tvivl om, fungerer, som den skal. Men vi skal have bygget de planlagte opbevaringslaguner, så vi undgår den dyre, ekstra transport af gødningsvandet. Så vil det kunne betale sig at køre anlæg­get op på fuld kapacitet.

 

– Og den anden del, separationsde­len, kan man jo simpelthen nu se, vir­ker, fremhæver Poul-Erik Sjøberg. Han tilskriver æren for dette en ekspert fra Svejts, der har gennemgået separationsanlægget i efteråret og foreslået nogle ændringer, der er udført, og som har vist sig at have den ønskede effekt.

 

Smide penge ud

Direktøren er slet ikke tilfreds med, at det store arbejde og de store inve­steringer, der er lagt i biogasanlægget fra Østkrafts og Biokrafts side, måske snart fører til at anlægget afhændes, og Østkraft skal indfri kautioner for om­kring 50 mio. kr. og afskrive aktier for 16 mio. kr. som værdiløse. For slet ikke at tale om de tab, som private investo­rer og kreditorer kan lide.

 

– Hvis man skal smide så meget ud, må man forholde sig til sandheden. Jeg holder ikke til i længden, at man ikke tror på den højteknologiske del. Der kommer de koncentrater ud, der skal. Der kommer rent vand ud. Bestyrelsen for Erhvervsfonden har set på det, og det fungerer nu med de resultater, som det hele tiden har været meningen. Der er ikke noget hokuspokus i det, forsik­rer Poul-Erik Sjøberg.

 

– Det eneste problem, vi har tilbage, er, at vi mangler opbevaringstankene, så vi må stadig køre gødningsvandet væk. Man har sovet i timen og ikke haft overblik til at indse, at der manglede lagerkapacitet til gødningsvandet.

 

– Derfor har jeg bedt om at få lov til at gøre arbejdet med biogasanlægget færdigt. Det er ikke blevet forstået hid­til, konstaterer direktøren.

Kilde/link

DR