I det almindelige liv undersøger man først, og så træffer man beslutninger. I Martin Lidegaards univers gør man det omvendte. Først investerer man milliarder i gyllabaseret biogas og så undersøger man bag efter, om det nu også var fornuftigt. Ministeren skrev til Ingeniøren i april 2012:
»Jeg er meget opmærksom på den kritik, der nu rejses omkring brug af majs til biogas. Med energiaftalen af 22. marts er der givet øgede incitamenter til at udbygge med biogas og i øvrigt bruge mere biomasse i energiforsyningen. Aftalen sætter også gang i en analyse af anvendelsen af bioenergi i Danmark med fokus på effektiv og bæredygtig anvendelse. Det er en helt afgørende analyse at få gennemført for naturligvis skal udnyttelse af bioenergi ske på en forsvarlig og bæredygtig måde, og der er al mulig grund til at følge udviklingen ganske nøje«.
Nu har ministeren så fulgt udviklingen ganske nøje, og hvad er det sket? Ikke andet end. at han selv har sikret, at biogasværkerne kan stoppe så meget majs i tankene som de vil i de næste mange år, for den såkaldte begrænsning af majsen er reelt et carte blanche til at bruge så meget man lyster. Ingeniøren har fastslået, at der er tale om en klimamæssig molbohistorie, for biogas udleder 40% mere CO2 end naturgassen fra Nordsøen.
Martin Lidegaard kunne helt sikkert få en ministerpost på Mols. Og dermed også en plads i den folkelige litteratur.
Kilde/link
