At gå fra naturgas til biomasse er skidt. Sakset fra Politiken | 26.06.2013
af JØRGEN HENNINGSEN, CAND. POLYT., TIDL. UNDERDIREKTØR I MILJØ-STYRELSEN, MEDL. AF KLIMAKOMMISSIONEN
OMTALEN AF ombygningen af Skærbækværket i Trekantsområdet (Pol. 21.6) fra naturgas til biomasse er mere end almindelig bekymrende. Når overskriften postulerer, at »billig biomasse slår stor naturgaskedel af banen« er der tale om direkte læservildledning.
Det, der burde have stået, er, at »skatteborgerfinansieret omlægning fra billig naturgas til dyr biomasse slår velfungerende naturgaskedel af banen med sandsynlig for øget CO2-udledning som afledt effekt« ! Forklaringen er enkel. Sidste års energipolitiske forlig indebærer, at naturgasforbrug til opvarmning fortsat vil være højt beskattet ( cirka 3 kroner per m3), mens biomasse er afgiftsfritaget. Argumentet, biomassens påståede CO2-neutralitet, er for længst gennemhullet; det er det blevet i flere omgange, bl. a. i et notat fra Det Europæiske Miljøagenturs videnskabelige komite fra september 2011, altså cirka et halvt år før energiforliget.
Sagen er, at når man afbrænder en vis mængde biomasse, udsendes der mellem halvanden og to gange så meget CO2, som hvis man dækker det samme energibehov ved hjælp af naturgas.
Det er ikke noget argument, at træpillernes kulstofindhold kommer fra atmosfæren via fotosyntesen. Det gør naturgassens også, – ligesom kulstofindholdet i de regnskove, der så flittigt afbrændes i Amazonas og i Indonesien.
CO2-neutraliteten sikres kun, hvis – og i takt med at – den afbrændte biomasse gendannes, hvilket den nugældende lovgivning overhovedet ikke sikrer.
LAD MIG GØRE det helt klart: Hvis det drejede sig om at erstatte fossilt brændsel med overskudshalm fra landbruget, ville der ikke være noget problem. Det gendannes jo år efter år. Men importerede træpiller eller flis fra USA, Canada, Rusland, eller hvor det nu kan være, lever ikke op til kriteriet.
Og selv om træerne genplantes, ja, endda selv om de får lov til at vokse op til fuld størrelse over de næste ( mange?) årtier, vil der være tale om en nettooverførsel fra bundet kulstof til atmosfæren. Heller ikke hvis vi taler om ‘ affaldstræ’, kan vi være sikre.
Det kræver ikke megen fantasi at forstille sig, at der kan være en god forretning i at sælge savsmuldet eller de mindre kurante dele af træet til Danmark til en høj pris, for derefter at erstatte den eksporterede biomasse, hvor den så ellers måtte have været brugt, med lokale kul. Keine hexerei.
Hertil kommer så det helt generelle, at den ‘ bogholderimæssige’ CO2-reduktion som EU’s regneregler stadig tillader, efterfølgende bliver til disposition for andre emittenter inden for kvotesystemet.
Klimaet har det i sandhed hårdt.
MARTIN LIDEGAARD har tidligere opfordret kommuner og andre aktører til at vente med større investeringer i biomasseomlægninger, indtil regeringens udredning om biomassens klimamæssige og andre aspekter vil være belyst i en redegørelse, der er stillet i udsigt ved årets udgang. Det er en klog opfordring.
Det er langt mindre indsigtsfuldt, når samme Lidegaard ifølge Politiken udtaler sin overbevisning om, at Dong’s planlagte biomassekedel på Skærbækværket »ikke er en suboptimal løsning«. Eller skal man forstå ministerens udtalelse sådan, at han ønsker at dække sig ind i forhold til en efterfølgende erkendelse af, at det kan blive en direkte fejlinvestering? For mig at se er det svært at forestille sig, at det kan blive andet.
Sidste års energipolitiske forlig indebærer, at naturgasforbrug til opvarmning fortsat vil være højt beskattet.
