Sundhedsminister Astrid Kragh forsøger at fremstå som stærk dame i kampen mod de stadig talrigere resistente bakterier. Det Nationale Antibiotikaråd, som består af en række fremtrædende læger, har bortset fra 2-3 møder i årevis ikke handllet, men de får nu et mere handlingsorienteret kommissorium, hvilket helt sikkert ikke vil hjælpe.
På dyrefronten har samtlige fødevareministre fra Schmidt, over Hansen, Høegh til Gjerskov snorksovet. Det såkaldte "Gule kort" har vist sig fuldstændig nyttesløst og denne falske foranstaltning bør nedlægges. I praksis kan landmændene medicinere, som det passer dem med eller uden gult kort, som i øvrigt først uddeles mindst 9 måneder efter "stramninger", hvorefter landmanden har endnu 14 måneder til at tilpasse sit forbrug. Skulle dette mislykkes sker der – ingen ting.
Gule kort er ikke krav til svineproducenterne om at nedsætte forbruget af antibiotika. Kortet stikker man i kæften på kritiske forbrugere, debattører og fagfolk.
Sundhedsministeren er oppe imod stærke kræfter i landbrugets top. De insisterer på at opretholde den urentable svineproduktion, som er dybt afhængig af antibiotika, ikke for at "behandle syge dyr" som bønderne med bævrende stemmer påstår, nej, der er tale om rovdrift på smågrisene med folkesundheden som indsats. Og fødevareministeren sidder på Axelborgs nåde. Hun skal ikke have noget i klemme der!
MRSA-ramte bedrifter er stadig hemmeligholdt, som personale har ingen chance for at vælge de smittede bedrifter fra, og i følge MRSA-vejledningen skal smittede svinepassere ikke engang behandles. De bliver jo syge igen alligevel og kan så tage bakterierne med hjem til Ukraine eller Sydamerika som en helt særlig landbrugseksport. MRSA får med myndighedernes hjælp lov til at sprede sig uden hindringer og naturligvis er antallet af smittede mennesker er steget voldsomt i de seneste år. Selv sagsakter om den nyeste MRSA-vejledning holder seruminstituttet tæt til kroppen. En helt banal forvaltningsopgave er omgærdet med hemmelighedskræmmeri. Hvad er det, vi ikke må vide?
Typisk for danske landmænd ser de ikke noget problem i at reststensen stiger. De er ret kolde over for, at næste alle svin er smittet med MRSA. De er nok ret tilfredse, for så er det for sent at gøre noget som helst i staldene. Problemet tørres af på hospitalerne og skatteyderne.
Chefdyrlæge i Landbrug & Fødevarer Jan Dahl understreger i Politiken, at landmænd selvfølgelig ikke ønsker, at der opstår behandlingsproblemer. Man har derfor selv stoppet brugen af de mest problematiske antibiotika. Eller rettere: erstattet to dem med andre.
»Vi håber også, at det samlede forbrug over tid bliver lavere, men vi opfatter det ikke som problematisk i dag. Tallene viser, at vi blandt lande med en betydende landbrugsproduktion er det land, der bruger mindst antibiotika«, siger han. Og det er formodentlig rigtigt, med mindre der er et meget større illegalt forbrug i Danmark end i andre lande.
Tallene er i øvrigt flere år gamle.
Problemer med stigende MRSA forekomst hos både mennesker og svin ser kun ud til at forværres.
Løsningen er, at danske landmænd gør op med 100 års vanetænkning og finder på nye, sunde vegetabilske produkter. Her er der hverken resistensfare, lugtgener eller tilnærmelsesvis den samme miljøbelastning. Så må vi danskere bare spise mindre kød, ost og æg.
Det er faktisk også meget sundere.
Kilde/link
