sickpigs.dk synes, at det er rigtig sjovt, når man dummer sig på Landbrugsavisen og især når dumheden lader sig forklare som en såkaldt "freudian slip". Det er, når man uforvarende siger noget sandt, som man helst ville holde skjult. Som herover (vores lila understregning), hvor "foreningen" er blevet til "forureningen", og ja, det er da meget, meget sandt, at Gefion medvirker aktivt til forurenng med både pesticider, gylle, gødning og stank. For nu bare at nævne de værste. Herudover forurener Gefions kunder med resistente bakterier og hepatitisvirus.
Vi lægger et screendump på nettet og håber, at det varer længe inden landbrugsavisen opdager brøleren. Sandheden er ilde hørt, men vi glæder os over, at den kommer frem, – også når det sker sådan lidt kluntet…