Lars Løkke Rasmussen kunne sagtens tjene sine penge selv, men opretholder statsministerunderstøttelse i tre år på over 1.4 mio kroner. Hvis han tjener andre penge, bliver de modregnet krone for krone. Det kan altså slet ikke betale sig for ham at arbejde. Så derfor skal han da tilbage i hængekøjen, lige som alle de andre dovne modtagere af passiv forsørgelse. I sit seneste brev til pertimedlemmerne skriver Lille Lars Løkke fra Græsted bl. a:
Som tidligere statsminister modtager jeg fra udgangen af september 2011 og tre år frem et eftervederlag på aktuelt 1.458.214 kr. om året, som svarer til min oprindelige løn. Tjener jeg penge i perioden, bliver de modregnet krone for krone. Jeg har altså ingen nettogevinst ud af de lønnede hverv, jeg påtager mig.
Sendt til JP.
Op i hængekøjen, Løkke!
"Som tidligere statsminister modtager jeg et eftervederlag på 1.458.214 kr. om året. Tjener jeg penge i perioden, bliver de modregnet krone for krone. Jeg har altså ingen nettogevinst ud af de lønnede hverv, jeg påtager mig."
Sådan skriver Lars Løkke til sine partimedlemmer i sit seneste nyhedsbrev. Han indrømmer her, at han er på passiv forsørgelse og at det slet ikke kan betale sig for ham at arbejde.
Så når den lille Lars fra Græsted fiser verden rundt i luksusfly for at redde klimaet eller holder foredrag for 30.000 pr. gang, så modsiger han sin egen politik. Han hører jo i følge venstres socialpolitik hjemme i hængekøjen, hvor han dog nok kan få råd til at læske ganen med en kold fadbamse. Hvorfor overhovedet " stå tidligt op, smøre madpakke, sidde i kø og arbejde hele dagen" som Løkke skriver i sit brev til medlemmerne. Næ. lille Lars, hvis formanden selv skal leve op til Venstres politik, så er det op i hængekøjen indtil eftervederlaget løber ud i sept. 2014. Og mon ikke du kunne spare lidt op, så vi kunne få et par års yderligere fred for Venstres tåbelige retorik om, at de sociale ydelser er for høje. Den har vi hørt på i mindst 100 år.
—
—
Knud Haugmark, M.A.
Skelhøjvej 25 C, 1. th.
2800 Kgs. Lyngby
Kilde/link