Mystikken omkring GGGI breder sig. Denne organisation har ikke leveret et eneste konkret resultat til gavn for klimaet i de to-tre år, den har eksisteret. Det er derfor eklatant spild af danske ulandsmidler, når Danmark bidrager med 90 millioner. Ikke desto mindre er GGGI certificeret, så bidrag tæller med som ulandshjælp i internationale opgørelser. Det pralede Løkke med i et interview for nylig. Meget mystisk.
Ingen kan fortælle, hvem der fandt på, at Danmark skulle bidrage til GGGI. Beslutningsprocessen i Danmark er fuldstændig mørkelagt. Den tidligere minister siger bare, at han fulgte en indstilling fra sine embedsmænd. En højest mærkelig forklaring, for nogen må jo have bedt embedsmændene om at undersøge forholdene omkring GGGI. Noget tyder på, at der er tale om statsfinansieret markedsføring af danske virksomheder på internationale markeder som modydelse for, at Danmark med sin tidligere statsminister kaster legitimitet og glans over GGGI.
Helle Thorning Schmidt har underligt nok stadig tillid til Løkke, der altså arbejder som ulønnet formand for organisationen, mens han er på varig hjælp fra den danske stat, over 1.4 mio. årligt. Den nuværende regering har endda godkendt, at Løkke blev udnævnt til formand for GGGI.
Hvordan kan statsministeren have tillid til Løkke, efter at det nu er kommet for en dag, at han brugte skatteydernes penge til at køre i skudsikker bil, fragte sig selv og sin datter med flyvemaskine til Rio og hjem til København, rejste på 1. klasse med flyvemaskine, selvom han burde have stoppet det osv. osv.
I bedste fald er der tale om svigtende dømmekraft, i værste om, at Løkke med åbne øjne har betragtet skatteyderpenge bestemt for verdens fattigste som et tag-selv bord for privat luksus. Og så er der tale om et alvorligt tillidsbrud over for vælgerne i Danmark og befolkningerne i de fattige lande. Men Thornings tillid er usvækket. Mystisk.
Hvorfor er et afsnit om, hvordan ”danske” midler er blevet anvendt, redigeret ud i en oversættelse af en redegørelse fra den koreanske rigsrevision? Hvordan kan man overhovedet skelne mellem danske midler og alle mulige andres, når de er gået ind i GGGIs kasse? Dette er ikke muligt, på samme måde som man heller ikke kan skelne imellem de enkelte skatteyderes penge i statsregnskabet.
Flasken peger på den danske regering, som ikke ønskede offentlighed omkring det skandaløse pengespild i GGGI. I regeringskontorerne er man nu rystende nervøs over Løkkes fadæser, for der er overhængende fare for, at de trækker regeringen med sig i faldet.
Det er også påfaldende, at socialdemokraterne er meget lavmælte i deres kritik af Løkke. Det tyder på, at der er tale om en deal: Regeringen støtter, at Løkke får en formandspost med masser af lækker mad og luksus i, for så er han mindre hjemme, og så er det nemmere at regere. Løkke skifter hængekøjen ud med 1. klasses fly og hoteller og svanser rundt på de bonede gulve og føler sig vigtig. Så vigtig, at han skal have skudsikre biler til at fragte sig rundt i Rio, selvom han på det tidspunkt bare var formand for Venstre og internationalt kendt for at have kvajet sig eftertrykkeligt på COP 15.
På pressemødet forleden sagde den koreanske direktør, at Løkkes flyverluksus blev stoppet efter ”a kind of dialogue”. Det ville være interessant at kende forskellen imellem ”a dialogue” og ”a kind of dialogue”. Var der reelt tale om et diktat og en skideballe som Løkke tog imod på betingelse af, at han kunne sige, at han selv havde stoppet sine dyre flyvaner? Når det først skete efter 9 rejser til en frygtelig masse penge fremstår Løkke som en angrende cykelrytter, som dopede sig i årevis og først fortryder med tårer i øjnene, når beviserne kommer offentligt frem.
Nemlig som en slem hykler.
