sickpigs.dk byder Dan Jørgensen velkommen hjem til den danske andedam, så han kan forberede sit valg til Folketinget ved næste valg. I mellemtiden skal han være fødevareminister. Vi hjælper til med en lille to-do liste for nye fødevareministre:
husk,
at antallet af arbejdspladser i landbruget opgøres på en anden måde end i alle andre brancher. Man medregner de fallerede, forgældede landmænd, der skal have penge med på arbejde hver dag, deres ulønnede koner og tusindvis af importerede lavprisarbejdere fra fattige lande, som faktisk skaber arbejdsløshed blandt danske arbejdere.
at landbruget er en økonomisk ruinhob, der næsten ikke betaler skat. Gælden stiger fordi landmændene skal finansiere deres løbende udgifter med lånte penge – ikke, fordi der investeres i nyt og moderne produktionsudstyr. Deres produktion skaber nemlig ikke værdi i sig selv. Den er, trods massiv skatteyderbetalt støtte, urentabel.
at når Landbrug og Fødevarer jubler over, at landbruget går en gylden fremtid i møde, så er det mest for at overbevise bankerne om, at de skal yde flere lån til det underskudsgivende landbrug.
at økologisk produktion af animalske produkter er et bluffnummer. Forskellen er kosmetisk for selv om økologerne ikke bruger sprøjtemidler er de afhængige af gylletilførsler fra ikke økologiske bedrifter, og økokøer belaster klimaet med metan præcis som andre drøvtyggere. En del af foderet må gerne være ikke-økologisk og sammenblandingen af dyrevelfærd og miljøhensyn udvander økologibegrebet. Faktisk kan forureningen fra køer på græs være højere, end hvis man sprede gyllen fra staldene på en fornuftig måde. Økologiske bedrifter lægger endvidere beslag på større arealer fordi udbyttet er mindre. En østrigsk videnskabelig undersøgelse viste meget tydeligt, at en nedsættelse af den animalske produktion er meget mere effektiv over for klimaændringer end økologisk produktion.
at Landbrug & Fødevarer har opfundet både begrebet ”landbrugseksport”, ”fødevareklynge” og ”eksportindtægter” for at skjule, at landbruget graver et stadig større hul i den hjemlige økonomi, fordi produkterne fremstilles med underskud. Gælden, der nu svarer til mere end halvdelen af statsbudgettet, bliver ikke tilbagebetalt. Landbrug & Fødevarer låner stadig flere fjer fra andre overskudsgivende brancher for at retfærdiggøre deres eksistens. Således indgår maskiner, gødning, pesticider, træ, chokolade, tobak, enzymer, krydderier og grønlandske rejer i den såkaldte fødevareklynge. Disse produkter har intet at gøre med Martin Merrilds medlemmer. Alligevel praler han med, at fødevareklyngen leverer en masse eksportindtægter til det danske samfund.
at biogas baseret på gylle øger forureningen med næringsstoffer, fordi man underdriver indholdet af disse i returgyllen. Den såkaldte ”udnyttelsesprocent” i forhold til kunstgødning sættes alt for lavt, så landmændene kan tilføre næsten dobbelt så meget nitrat og fosfat via returgyllen end med kunstgødning.
at gyllebaseret biogas koster samfundet mange millioner men tilfører landmændene yderligere tilskud. En undersøgelse fra Aarhus Universitet viste, at et gyllebaseret biogasværk koster samfundet 20 mio. men tilfører bønderne tre mio. i sin levetid.
at gylle er 95 % vand og resten er allerede forbrændt en gang af et dyr. Der er reelt intet gaspotentiale i det, når man tager energiforbruget til transport, pumpning etc. i betragtning.
at der ikke findes videnskabelig dokumentation for, at gyllebaseret biogas er godt for klimaet, miljøet eller økonomien.
at græs og halm ikke kan omsættes i er biogasreaktor, men sagtens kan udnyttes energimæssigt i et forbrændingsanlæg.
at dansk industriel svine- og mælkeproduktion er fuldstændig afhængig af antibiotika, og at forbruget til dyr ikke er faldet trods adskillige tiltag i de seneste år. Gult kort virker måske en lille smule på de bedrifter, der har et relativt højt forbrug, men sikrer ikke, at produktionsforholdene ændres i industrien så såkaldte produktionssygdomme forebygges eller at antallet af resistente bakteriestammer fra landbruget falder.
at der opdages stadig flere resistente bakterier i danske stalde. Allerede nu indeholder 12% af alt hakket kød resistente bakterier. En femtedel af kyllingerne er inficeret med camphylobakter. I nogle egne af landet har 25% af kvæget salmonella Dublin, der har en dødelighed hos mennesker på 25%.
at offentligheden ikke kan få indsigt i miljødata om hvilke bedrifter, som er inficerede med MRSA. Dette strider imod internation lov (Aarhus konventionen)
at danske landmænd nu vil skabe milliardindtægter ved at sælge det drikkevand, som slet ikke er deres. Ved at indføre et nyt begreb, "rådighedsindskrænkning" har de haft held til at presse store bykommuner til at betale flere hundrede millioner i beskyttelsespenge for drikkevandet på nogle faktisk ret ubetydelige spredte arealer.
