Mange projektmagere bag biogasanlæg vil helst undgå VVM, fordi en miljøvurdering vil afsløre, at værkerne har negativ virkning på miljøet og i øvrigt ikke kan løbe økonomisk rundt. Derfor forsøger man oftest af screene værkerne sådan i kommunerne, at der ikke foreligger VVM pligt. Men denne praksis stopper nu. Natur- og miljøklagenævnet har hvemvist to screeninger om VVM pligt, så værkerne nu skal VVM-vurderes. Vi bringer en af dem herunder
Nr. 122 – Biogasanlæg og VVM-reglerne
Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i to sager om VVM-reglerne og biogasanlæg. Den ene sag handlede om etablering af et biogasanlæg, den anden om udvidelse af et eksisterende biogasanlæg.
Biogasanlæg har ikke et selvstændigt punkt på hverken VVM-bekendtgørelsens bilag 1 eller 2. Et biogasanlæg kan afhængig af kapacitet og indretning være omfattet af forskellige bilagspunkter.
Det drejer sig navnlig om
- bilag 1, punkt 10 (Anlæg til bortskaffelse af ikke-farligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling (som defineret i bilag II A til direktiv 75/442/EØF afsnit D9) med en kapacitet på over 100 tons/dag) og
- bilag 2, punkt 12b (anlæg til bortskaffelse af affald).
I nævnets hidtidige praksis har udgangspunktet været, at et biogasanlæg er omfattet af bilag 2, punkt 12b og dermed skal screenes. Hvis miljøpåvirkninger har været vurderet som væsentlige, så er anlægget blevet VVM-pligtigt efter bilag 2.
Natur- og Miljøklagenævnet har i lyset af bl.a. nyere afgørelser fra EF-domstolen revurderet sin praksis. Det betyder, at nogle biogasanlæg også kan være omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1, og dermed er obligatorisk VVM-pligtige. Andre anlæg vil fortsat skulle screenes i henhold til bilag 2, punkt 12b.
Et af de spørgsmål, der har været inddraget i nævnets overvejelser, er, om den biogas, som fremkommer af biomassen, fortsat kan anses for at være affald. Det er indgået i nævnets vurdering af de to sager, at det vil være i strid med VVM-direktivets anvendelsesområde og formål at opdele processerne i et biogasanlæg således, at der i VVM-sammenhæng alene ses på den biomasse, som kommer ind i et biogasanlæg, og ikke på den biogas, der er et af produkterne fra biogasanlægget. Det betyder bl.a., at både anlæg hvor der sker forbrænding og anlæg hvor biogassen opgraderes til naturgaskvalitet, kan blive omfattet af bilag 1, punkt 10, når kapaciteten på over 100 tons/dag. Dette er tilfældet i de to sager, nævnet har truffet afgørelse i.
I begge sager blev kommunernes screeningsafgørelser ophævet og hjemvist til kommunerne med henblik på at udarbejde en VVM-redegørelse for biogasanlæggene. I den ene af sagerne var der ligeledes rejst spørgsmål om bl.a. en borgmesters habilitet. Natur- og Miljøklagenævnet har ikke givet klagerne medhold i denne del af klagen.
Afgørelserne kan læses her
• Afgørelse af 13. december 2013, j.nr.: NMK-34-00096
• Afgørelse af 13. december 2013, j.nr.: NMK-34-00217 og NMK-33-01799
- Planloven § 11 g
- VVM-bekendtgørelsens § 3
- Biogasanlæg
- VVM-pligt
- VVM-bekendtgørelsens § 3
- Habilitet
Kilde/link
