ForsideMRSAFakta om MRSA

Fakta om MRSA

-

Udbredelse af MRSA 

I 2012 steg det totale antal af nye MRSA-tilfælde til 1,556. Stigningen sås primært i tilfælde kategoriseret som samfundserhvervede.

Antallet af hospitalserhvervede tilfælde var fortsat lavt og udgjorde kun 4 % af det totale antal MRSA-tilfælde i 2012. Antallet af MRSA af typen C398, som er associeret med svin, steg fra 164 i 2011 til 232 i 2012. I 2009 blev der registreret 109 tilfælde.

CC398 er nu den anden-oftest forekommende CC-gruppe blandt humane MRSA-cases. Antallet af MRSA-isolater, der indeholder mecC hos mennesker, ser ud til at være stabiliseret.

Prævalensen af MRSA hos svin ved slagtning steg kraftigt, men hvorvidt flere besætninger er MRSA-positive, vides ikke. Svin er stadig det vigtigste reservoir for MRSA CC398, men LA-MRSA CC398 blev også påvist i tankmælk, hvilket kan skyldes en spredning fra svineproduktionen.

I 2011 og 2012 er der udtaget prøver af svin på slagterier. Resultaterne af disse undersøgelser viser, at 44 procent (2011) respektive 88 procent (2012) af de undersøgte svin var positive for MRSA CC398. 

I en tilsvarende undersøgelse fra 2009 fandt Fødevarestyrelsen 13 prcoent af de undersøgte svin på slagterierne positive for MRSA. 

Kilde: Danmap 2012 og Fødevareministeriet her refereret fra Altinget