Det store svinerige
Vi så forleden på DR1 en udsendelse om produktion af slagtesvin i Danmark. Den var kritisk, for kritisk for landbrugets formand, som gerne havde set lidt flere positive billeder af diende smågrise. Men det var næppe meningen med udsendelsen. Hensigten var at sætte fingeren på nogle problemer i dansk svineproduktion, hvilket vi så sandelig også fik syn for.
Der blev sat fokus på den rutinemæssige haleklipning, kastration uden bedøvelse, stor pattegrisedødelighed, skuldersår hos søer, mavesår og stor sodødelighed. Stillet over for spørgsmålet om haleklipning ikke er ulovligt, blev der svaret nej. Det gør heller ikke ondt, var påstanden. Problemer med halebid og de mange døde pattegrise kunne ikke benægtes, men blev forsvaret med, at man var i fuld gang med at gøre noget ved problemet, bl.a. ved at øge forskningen på området.
Vi har set det før, når landbruget bliver stillet over for ubehagelige spørgsmål: enten afviser man, at der overhovedet er et problem. Hvis det ikke kan lade sig gøre, undskylder man sig med manglende viden og forskning. Det vil den nye fødevareminister nu gøre noget ved og har sat penge af til konstant overvågning af grise for at finde årsagen til halebid.
Ministeren ønsker på den måde at signalere handlekraft. Men det rykker desværre intet. Det er ganske åbenbart for de fleste, incl. fødevareministeren, at årsagen til alle problemerne i svinestalden er selve den måde, der produceres grise på. Der er tale om en gennemrationaliseret produktion, hvis primære ledetråd er ønsket om maksimal indtjening. Hvilket fører til mistrivsel i svinestalden, som vi så på TV. Lad os tage det enkeltvis:
halebid skyldes stress, der opstår, når for mange dyr proppes ind på for lidt plads uden mulighed for adspredelse
smågrisediarrhoe er uundgåelig, når grisene allerede tages fra soen efter 3 -4 uger. For at undgå dette, blandes store mængder kobber i smågrisefoderet, kobber som havner på markerne og forurener miljøet.
høj sodødelighed skyldes, at søerne løbes og føder grise med kortere intervaller end tidligere, hvorved dyrene slides op. Mavesår som følge af foderet er en anden konsekvens.
skuldersår hos søer skyldes, at søerne ikke kan bevæge sig tilstrækkeligt i de snævre fikseringsbokse, hvorved de får liggesår.
overdreven medicinering er nødvendig, fordi produktionsformen presser dyrene til det yderste og svækker dem over for sygdom.
Kun én ting løser problemet: de nuværende produktionsformer skal ved lov ændres. Landbruget vil selvfølgelig protestere under henvisning til, at vi dermed lukker og slukker for dansk landbrug og store valuta indtægter. Dette er nemlig landbrugets sædvanlige og helt fejlagtige advarsel. Dansk landbrug skal nok bestå, måske i en noget reduceret form. Og der vil stadig være arbejdspladser i dansk landbrug og dets følgevirksomheder, blot i lidt mindre grad. De færreste ønsker landbruget nedlagt, de ønsker blot rimelig dyrevelfærd. Og når svinebrugets andel af landets samlede indtjening blot er sølle 5%, vil en reduceret svineproduktion næppe betyde det helt store for den danske økonomi. Men til gengæld kan vi så igen være bekendt at spise dansk konventionelt fremstillet svinekød, også selv om det skulle blive lidt dyrere.
Jørgen Nielsen
dyrlæge
