Stik imod enhver form for fornuft arbejder sundhedsstyrelsen hårdt for at bremse ombudsmandens bestræbelser for, at Danske myndigheder overholder international ret og offentliggør miljødata om menneskers sundhed, nemlig oplysninger om, hvor der er risiko for at blive smittet med MRSA.
Styrelsen fremfører bl.a. at oplysningerne er personoplysninger, fordi der kan opstå mistanke om, at de selv er smittede med MRSA, hvis det kommer frem, at deres grise er smittede.
Sundhedsstyrelsen fremlægger eksempler på, at MRSA er meget smitsom og anfører af alle, der færdes i stalden højest sandsynligt bliver ramt af luftbåren smitte. Disse menneskers familier vil også blive inficerede, men herefter mener sundhedsstyrelsen, at smitten stopper. Her henviser man ikke til forskning, men til en vejledning, som styrelsen selv har udarbejdet med henblik på at beskytte landmandens anseelse i lokalsamfundet snarere end at standse smitteudbredelsen.
Sundhedsstyrelsen ser bort fra, at antallet af smittede i Danmark er steget markent i de seneste år. I 2012 var antallet 232, hvoraf 92 havde infektioner, der krævede behandling. I den anledning siger professor Hans J. Kolmos til Ingeniøren:
"Men man skal ikke lade sig narre af det lave antal, da svine-udgaven CC398 er den hurtigst voksende MRSA-type i Danmark…Udviklingen viser, at det lynhurtigt kan snige sig op", advarer han.
En anden bemærkelsesværdig undladelsessynd begår sundhedsstyrelsen, når man på den ene side fastslår, at ansatte er så godt som sikre ofre for infektionen men samtidig undlader at se på MRSA som et arbejdsmiljøproblem. Arbejdsgivere er forpligtede til at oplyse ansatte om, at der er riskiko for MRSA og det skal fremgå af den lovpligtige APV. (Arbejdspladsvurdering). Men det er meget usandsynligt, at en arbejdsgiver, som er afhængig af stabil arbejdskraft, vil skræmme nye og gamle ansatte væk ved at oplyse om den uundgåeleige sundhedsrisiko, de udsætter sig selv og deres familier for i stalden.
Det er ydeligere tvivlsomt, om sundhedsstyrelsen har lovgrundlag for at benytte offentlighedslovens regler for begrænsning af aktindsigten i en sag, der består af miljøoplysninger. Her gælder Aarhuskonventionen, som har forrang over al national lovgivning.
Der er imidlertid ingen tvivl om, at sundhedsstyrelsen fuldstændig mangler lovgrundlag for at ville hemmeligholde MRSA oplysningerne, fordi man antager at offentlighedens interesse er begrænset. Sundhedsstyrelsen skriver, i øvrigt i modstrid med kendsgerningerne, bla:
"Da risikoen for smitte med MRSA 398 for personer, der ikke arbejder eller bor på landbrug med svinebesætninger, således må anses for at være meget begrænset eller slet ikke til stede, må offentlighedens interesse i at få kendskab til de konkrete landbrug, der har MRSA-smittede svinebesætninger, således ligeledes anses for at være meget begrænset, også henset til at denne smitte generelt har begrænset eller ingen betydning for den bredere befolknings sundhedstilstand som sådan."
Læs også her
Flere artikler fra Ingeniøren
Kilde/link
