Man må da undre sig over, at det lykkes for Axelborg næsten ugentligt at forføre både politikere og offentlighed med skrøner om, at dansk landbrug er et guldæg for kongeriget. Selv den nye, unge mand i Fødevareministeriet danser efter landbrugets taktstok, og viderebringer de tomme pralerier om fødevareklyngens eksportindtægter osv. Ordet skatteindtægter er åbenbart tabu. Og det forstår man godt, når man ser, hvordan landbruget skamrider Sydbank. Selvom landbruget kun står for 13 % af erhvervslånemængden, tolder de 85 % eller 1.6 mia. kroner af nedskrivninger og tab i 2013. Erhvervet er endda smaskforkælet med milliardstøtte fra EU, lempelige miljø- og dyrevelfærdsregler, toldmure, prissikring med kvoteordninger og hundredvis af nationale støtteordninger oven i hatten.
Det ser ud til, at erhvervet har mistet enhver form for rationel tankegang. Man fortsætter med en enøjet strategi, som har givet underskud i mindst et halvt århundrede, nemlig energi- og foderkrævende lavteknologisk, animalsk produktion. I stedet for at sadle om, betragter landmændene sig som ufejlbarlige ofre for samfundets svigt og ser derfor intet forkert i at bruge pengeinstitutterne som deres egne, private pengeautomater.
Axelborgs fanfarer slipper vi nok ikke for. Men de klinger stadig mere hult.
