Axelborg har i årevis med held bildt befolkningen ind, at "eksportkronerne til kongeriget" gik lige i statskassen. Ovenstående propagandaslide er bare et eksempel.
Hvis der bor en bonde ovre i Jylland, der har to grise, der er lige tykke og han sælger den ene til Tyskland og den anden til Fyn, så ser regnestykket således ud.
Gris 1.
Produktionspris: 1100 kroner
Salgspris: 800 kroner
Underskud: 300 kroner
Eksportindtægt 1100 kroner
Skat 0 kroner
Lånebehov i banken 300 kroner plus løn= 500 kroner
————————————————————–
Gris 2
Produktionspris: 1100 kroner
Salgspris: 800 kroner
Underskud: 300 kroner
Eksportindtægt O.oo kroner
Skat 0 kroner
Lånebehov i banken 300 kroner plus løn= 500 kroner
I begge tilfælde sker der en merforgældning af landmandens bedrift og dermed alvorlige følger for bankerne i yderdistrikterne, der går konkurs efter noder.
Det koster i Finansiel Stabilitet, det koster for aktionærerne og kunderne, der skal af med større gebyrer.
Kun hvis salget sker med overskud, kommer der penge i statskassen via skatten, med mindre landmanden bare investerer i en ny stald, traktor eller vendeplov. Og det gør han. I den forbindelse er det uden betydning, om salget sket til Fyn eller Tyskland.
Valutamæssigt er der naturligvis en forskel, men den er mindre end man skulle tro. For fynboen køber jo ikke udenlandske varer, importvarer, for de penge, han bruger på en dansk gris. Det er med andre ord den indenlandske værdiskabelse, der har betydning, og her kan svineproduktionen godt pakke sammen. Eller med andre ord: også afsætning af danskproducerede varer på hjemmemarkedet gavner handelsbalancen.
Axelborg regner altid i bruttotal, hvilket giver et stærk overdrevet billede af eksportens betydning. Importen af hjælpestoffer: gødning, brændstof, planteværn etc, maskiner, arbejdskraft m.v. trækker ned på handelsbalancen. Men den ser man altid bort fra. I alle tilfælde er eksport af produkter, der er fremstillet med underskud en rigtig dårlig forretning, både for landet, velfærdssystemet og landmændene. Landbrugseksporten er den direkte årsag til, at danske bønder er de mest forgældede i hele verden. De skal nemlig låne penge hver dag for at kunne betale deres regninger.
