Selvom vi tror, at vi er de klogeste i verden, skal man ikke tage fejl af kineserne. Som verdens anden stormagt er de interesseret i at lukke kæften på vestens selvretfærdige kritikere af undertrykkelse af tibetanere og urigurer, tusindvis af henrettelser, ukontrolleret forurening og miljøødelægelse for nu bare at nævne nogle få. Derfor har kineserne indgået en håndfuld aftaler med danske fødevareministre, først Karen Hækkerup og senest Dan Jørgensen, som tager af sted for at sole sig i Riget i Midten, mens han skriver under igen igen.
Kineserne har set, hvordan man får krammet på danske politikere. Man giver dem et luftkastel, en drøm om at forsyne Kina med tørmælk, leverpostej og røde pølser. Så ruller enhver dansk politiker om på ryggen og lader sig klø på maven. Og så forstummer kritikken af manglende pressefrihed, retssikkerhed og miljøproblemer, for at ministeren kan stråle, mens han spiller kinakortet sammen med Axelborg.
Det er et udtryk for korrumpering af den politiske debat, når Axelborg kan trække Dan Jørgensen rundt i manegen med en påstand om, at ”vi” kan sælge for 250 millioner kroner danske pølser i Kina. Det vil i givet fald ske med stort tab og beløbet er i øvrigt mindre end danskenes madspild i den forgangne påske.
Det er forstemmende, at regeringen mere end villigt lader sig håndfodre med kinesiske holde-kæft bolsjer af snedige diplomater fra Asiens største nation.
