ForsideMRSAByrådsmedlem advarer imod MRSA-gris i det offentlige rum

Byrådsmedlem advarer imod MRSA-gris i det offentlige rum

-

PRESSEMEDDELSE – fremsendes hermed af John Rosenhøj – Byrådsmedlem i Odder kommune – medlem af MTU, beskæftigelses- og Socialudvalget.

 

I forbindelse med det kommende arrangement i Odder By – fredag den 30.05.14

http://www.kobodder.dk/forside1/landmanden-kommer-til-byen

Landmanden kommer til byen – heraf fremgår det at en levende klappegris bliver udstillet.

Set i lyset af den seneste tids debat – også på tv2oj. Godaften Danmark 19.05.14 hvori jeg selv deltog – og udvikling i sagen om de smittefarlige MRSA bakterier – har vi i socialudvalget fået henvendelser om – hvad vi kan og vil gøre.

Selve tilsynet ligger hos Fødevarestyrelsen og fra kommunens side –  foretager vi os tilsyneladende derfor intet, da vi ikke kan kræve screening.

Køb Odder er blevet kontaktet og her belaver man sig på – dyrlæger som lever af landbruget i Odder – så de ser ingen grund til at trække denne gris ud af dagens program, selvom den udgør en potentiel smittefare for mennesker og i særdeleshed børn og voksne med svækket immunforsvar.

70% af alle grise er bærer MRSA bakterien og da hverken Køb Odder eller landbruget vil garantere denne gris er smittefri – vil jeg som ansvarlig politiker ikke undlade at gøre opmærksom på problemet.

Vi skal åbenbart have flere lig på bordet førend landbruget selv vil tage initiativ til at beskytte befolkningen – derfor denne ADVARSEL.

Køb Odder og Landbruget i Odder opfordres hermed til at undlade at udstille denne ”Klappegris” eller giv os garanti for denne ikke bærer MRSA – Smitten. – såfremt denne gris ikke trækkes ud af programmet opfordres publikum til IKKE at røre/klappe denne gris – men gå udenom standen – da bakterien kan være dødelig for de med svagt immunforsvar.

Såfremt DR –  ønsker en uddybning af dette står jeg naturligvis til jeres disposition.

 

Med venlig hilsen

 

John Rosenhøj

Byrådsmedlem i Odder Kommune for Dansk Folkeparti.