Den fundne type tetracyklin hos en landmand fra Viborgegnen er ikke et godkendt veterinærlægemiddel i Danmark, og derfor er det ulovligt at anvende i svineproduktion. Medicinen er beslaglagt, og der er sendt prøver til laboratorieundersøgelse for at fastslå indholdet med sikkerhed, skriver newsbreak.dk
Fødevareminister Dan Jørgensen siger om fundet:
– Jeg er rystet over, at man som svineproducent kan opføre sig så uansvarligt. Ulovlig import af medicin, der formodentlig er antibiotika, udgør en risiko for fødevaresikkerheden og kan true muligheden for at behandle sygdomme hos mennesker og dyr effektivt. Jeg er glad for, at Fødevarestyrelsen så hurtigt har afdækket sagen og tager relevante forholdsregler. Det viser, at kontrollen virker.
Jyllandsposten citerer Henrik Mortensen:
Henrik Mortensen fra Løgstør er rystet over, at Fødevarestyrelsen har fundet 50 kilo kinesisk fremstillet antibiotika hos en svineproducent nær Viborg.
Der er intet forsvar for at gøre den slags, siger han.
– Vi har selvsamme medicin til rådighed i Danmark, så indkøbet kan kun være gjort for for at spare penge til en dyrlæge. Det er simpelthen tåbeligt.
Det er en gåde for Henrik Mortensen, hvorfra svineproducenten har fået den ulovlige medicin.
Tetracyklin giver resistens. Læs her
Kilde/link