DN: Vi skal have færre svin
Dårlig dyrevelfærd, ødelagt natur, beskidt miljø, MRSA, underskud, tab af job og enorm gæld. Sygdomstegnene i den nuværende svineproduktion er så stærke, at selv det traditionelt landbrugsglade Christiansborg nu må begribe, at vi selvfølgelig skal have færre og ikke flere svin. Det mener Danmarks Naturfredningsforening, der peger på færre svin og fokus på kvalitet.
11. juni 2014
Det er fuldstændigt forfejlet, når politikerne bliver ved med presse flere svin ind i staldene. Flere svin giver ikke flere jobs, men kun meget store omkostninger både for svinene, for miljøet og for samfundet. Vi skal tvært imod have færre svin i Danmark.
Det vil give højere dyrevelfærd, mindre forurening, bedre natur, renere vand og reducere faren for vores sundhed. Det mener Danmarks Naturfredningsforening, der tvært imod ønsker færre svin og fokus på kvalitet.
Grøn omstilling også i landbruget
– Samlebåndssvinene har ingen fremtid i Danmark. Dem kan man lave flere af for billigere penge i andre lande. Og uanset hvem, du spørger i slagteribranchen, så er forsøget på at bevare slagteriarbejdspladserne reelt blot et langtrukket farvelkys. Lad os få en troværdig plan for en reel grøn omstilling af landbruget. Det indebærer færre grise og det kunne vi jo afprøve i virkeligheden. Midlerne er tilstede, hvis blot politikerne tør, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Netop nu har regeringen mulighed for at knytte grønne krav til 15 procent af landbrugsstøtten, hvilket kunne være et startskud til den grønne omstilling.
Tallene for den danske landbrugsproduktion taler for sig selv: I 2003 producerede danske svineproducenter knap 25 millioner svin, der stort set alle sammen blev slagtet i Danmark, i dag slagtes en tredjedel af de knap 30 millioner danske svin i udlandet, og mere end 23.000 arbejdspladser på gårdene er forsvundet de senere år. Alene i slagteribranchen er antallet af beskæftigede faldet med 33 pct. siden 2001.
Dyre systemfejl
Vi har at gøre med et produktionssystem, der har slået fejl. Ganske vist kommer der penge ind på eksportsiden, men trods EU-landbrugsstøtte har svineproducenterne på ti år tabt 12,9 milliarder – i gennemsnit et tab på 56 kroner pr. produceret slagtesvin. Finanssektoren siger nej til at låne penge til svinebønderne og staten skal nu finansiere branchen, siger Ella Maria Bisschop-Larsen og fortsætter:
– På slagterierne skal medarbejderne betale for deres jobs, mens skatteyderne udover deres årlige bidrag på syv mia. kr. til landbruget, også sidder med en milliardstor regning for genopretningen af en ødelagt natur og et forurenet vandmiljø. Dertil kommer, at den intensive konventionelle svineproduktion nu også smitter os med MRSA-bakterier, som er resistente overfor almindelig antibiotika og koster menneskeliv. Det er da klare sygdomstegn, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Færre men bedre grise
Dyr, der lider i staldene, massive miljø- og sundhedsproblemer både her og i andre verdensdele er en høj pris at betale for en svineindustri, som taber penge. Og flere svin løser ingen af disse problemer. Ved at reducere antallet af svin i de danske stalde mindskes belastningen på natur og miljø ikke bare i Danmark, men også i de sydamerikanske lande, hvor den danske svineindustri køber foder fra. Desuden vil færre svin give bedre forhold i staldene.
Venlig hilsen
Tine Gjerløv
Presserådgiver
Danmarks Naturfredningsforening,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.
Direkte: 22852208
Mail: tgj@dn.dk
MRSA: Vi vil have en svineproduktion, vi kan leve af – ikke en vi dør af! Af præsidenten, Ella-Maria Bissop-Larsen
Nu må politikerne tage kikkerten fra det blinde øje og se den danske svineproduktion for det, den er: Et produktionssystem, der har slået fejl. Det koster ikke bare skatteborgerne, natur og miljø dyrt. Det koster også menneskeliv.
Indenfor få uger offentliggøres en lang liste over svinefarme, der er inficeret med den livsfarlige MRSA. MRSA har hidtil kostet fire mennesker livet, men myndighederne har hidtil forsøgt at hemmeligholde, hvilke svineproduktioner, der er ramt. Dermed har ingen kunnet vide sig sikker, da smittebærerne af de resistente bakterier ikke nødvendigvis selv er syge.
Vask hænder
Fødevareminister Dan Jørgensen netop bebudet en indsats mod MRSA, men den har mødt sønderlemmende kritik fra forskerne og forventes ikke dæmme op for antallet af smittede. Indsatsen handler kort fortalt om, at man skal vaske hænder og skifte tøj, når man har været i produktionsanlægget.
MRSA føjer endnu en slagside til en svineproduktion, der koster os alle dyrt. Udenfor svinestalden trækker svineproduktionen tunge spor i landskabet. De enorme mængder gift, gylle og gødning, vi hvert år hælder ud på markerne, presser miljøet så voldsomt, at naturen er på et hidtil uset lavpunkt. Og miljøproblemerne trækker også spor helt til Sydamerika hvor danske landmænd hvert år importerer soja for 3 mia. kr. til svinefoder. Vi subsidierer denne landbrugsindustri med skattekroner og skal samtidig bruge endnu flere til at rydde op efter den. Alligevel forsvinder arbejdspladserne ud af landet og uanset, hvilke aktører du spørger – også i slagteribranchen, så vil det fortsætte. Flere svin giver ikke flere job i Danmark.
Det er helt galt
De eneste, der stort set fastholder, at den danske svineproduktion er rygraden i den danske økonomi og at vi derfor skal have endnu mere af det samme, er politikerne på Axelborg og på Christiansborg. Men det vil klæde politikerne og landbrugstoppen, at sige det som det er, i stedet for at lade befolkningen tro, at flere svin giver jobs, vækst og velstand i Danmark. Vi lader altså som om, at intet er galt. Men det er der – helt galt endda, viser udbruddet af MRSA:
Den danske konventionelle svineproduktion er kendt for at være højeffektiv. Denne effektivitet bygger i høj grad på at smågrisene skal fjernes fra soen så tidligt som muligt, så soen hurtigt kan blive drægtig igen og producere endnu flere grise. Men den tidlige fravænning er i den grad i strid med grisenes natur. I 3-4 ugers alderen er smågrisenes tarmsystem endnu kun beregnet til at fordøje mælk og det kan selv sagt ikke lade sig gøre, når de skal væk fra soen. I stedet sker der en brat overgang til fast føde, hvilket uden bakteriedæmpende medikamenter forårsager massiv diarre og stor dødelighed blandt de små grise.
Vil vi have svin eller sundhed?
Tidligere var det derfor rutine, at smågrisefoderet var tilsat antibiotika, men dette blev forbudt for at hindre udvikling af antibiotikaresistente bakterier. Og derfor bryster danske svineproducenter sig af et relativt lavt antibiotikaforbrug. Det var heller ikke det store problem for svineindustrien at ophøre med at tilsætte antibiotika til foderet, for man bruger bare kobber og zink i stedet.
Men resistensen forsvandt ikke – der kom kun mere af den og vi ved nu også hvorfor! Flere forskere, blandt andet fra Aarhus Universitet, har påvist at både kobber og zink på nøjagtig samme måde som antibiotika, giver antibiotikaresistente bakterier. Samtidig er især kobber formentligt et større problem end at bruge for meget antibiotika, for mens det sidste bliver nedbrudt i naturen, så forsvinder kobber ikke.
Det ophobes i stedet i jorden og en fortsat udspredning af gylle fra smågriseproduktionen vil langsomt ophobes i jorden. Og kobber er en miljøgift, som påvirker både de vilde dyr og de mennesker, som spiser afgrøderne fra de kobberbelastede marker.
Så ligegyldigt om vi producerer smågrise ved hjælp af antibiotika eller kobber, så er det en produktion som skaber flere og flere resistente bakterier, der igen vil betyde flere og flere infektioner, som ikke kan behandles med antibiotika og derfor kan blive livstruende.
Færre svin – flere gode grise
Den eneste måde at stoppe denne dødsspiral er at holde op med at fravænne smågrisene i en alder, hvor de får diarre. Modstanden er enorm, for det vil samtidig betyde et farvel til den intensive danske svineproduktion.
Men vi bliver nødt til at spørge os selv, om det er nogen god ide at prøve at holde kunstigt liv i en konventionel svineproduktion, hvor dyr lider i staldene og der er massive miljø og sundhedsproblemer både her og i andre verdensdele og fare for menneskers sundhed. Og så er det ikke engang nogen særlig god forretning og bidraget til nationalregnskabet er vigende.
Burde vi ikke i stedet erkende, at systemet har fejlet og at problemerne ikke kan løses ved at svineproducenterne og politikerne blot skal vaske hænder? Burde vi ikke sadle om mens tid er og i stedet indrette en svineproduktion, som hverken gør mennesker syge eller forurener vores miljø.
I Danmarks Naturfredningsforening ønsker vi, at der sættes massivt ind på at producere bæredygtigt og det gør de økologiske landmænd. Det er heldigvis også varer, der i stigende grad efterspørges både herhjemme såvel som i udlandet. Lad os fjerne de barrierer, der er for at lægge om til økologi og i øvrigt støtte den ægte bæredygtige produktionsform.
Vi vil have en svineproduktion, vi kan leve af – ikke en vi dør af!
