ForsideMRSA3F forlanger fuld åbenhed om MRSA smittede bedrifter

3F forlanger fuld åbenhed om MRSA smittede bedrifter

-

Fagforbundet 3F undrer sig over, at Landbrug & Fødevarer med en stævning forsøger at stikke en kæp i hjulet for en ombudsmandsafgørelse, der tilsiger, at Fødevarestyrelsen skal offentliggøre visse data om MRSA. som ministeriet har indsamlet i 2011. Det drejer sig bl.a. om svinebedrifter, hvor der er konstateret smitte med MRSA.

3F skriver på hjemmesiden bl.a:

 Den Grønne Gruppe hos 3F Aalborg har flere medlemmer, som er blevet smittet af MRSA, mens de har arbejdet på en svinefarm. Disse 3F’erne blev ikke informeret af deres arbejdsgivere om, at arbejdsgivernes svin var smittet med MRSA. Det oplyser gruppeformand Lars Mark Jensen.

– Vi har medlemmer, der er blevet meget syge af deres arbejde på grund af MRSA. Der er hårdt brug for handling nu, siger han.

3F peger på, at der er brug for en handlingsplan for, hvordan medarbejderen skal forholde sig for ikke at blive smittet med MRSA. Samt for, hvordan smittede skal forholde sig, og hvordan de skal forsøge at undgå at bringe smitten videre.

3F henviser til flere smittede, som ikke fik oplyst, at de var i fare for at blive smittet med MRSA, men som siden blev meget syge af infektionen.

Læs mere her