Landbrug og Fødevarer vil ikke have offentlige øjne på deres stævning af staten. Advokat Alex Puggaard mener ikke, at denne sides redaktør har “retlig interesse” i at se stævningen, selvom netop stævningen er affødt af en ombudsmandsafgørelse, som denne sides redaktør har anmeldt til ombudsmanden.
Ombudsmanden gav medhold i klagen over fødevareministeriet, men sagen blev siden hen forplumret og udsat af stævningen fra Landbrug og Fødevarer.
Se advokatens høringssvar her.
Svaret til retten
Til Retten
att: Sune Dalgaard Nielsen
Tak for denne orientering.
Det ser ud til, at det er påkrævet at skabe klarhed om min begrundelse for at få aktindsigt i stævningen.
Landbrug og Fødevarer stævnede staten som følge af, at jeg fik medhold i en klagesag ved ombudsmanden. Denne sag handlede om, at fødevareministeriet havde afvist indsigt i visse oplysninger om MRSA risiko for befolkningen over for mig, selv om ministeriet allerede havde orienteret andre.
Det fremgår af denne mail (http://www.sickpigs.dk/?p=4385), at for eksempel den nu afskedigede direktør for en privat svineorganisation Nicolaj Nørgaard samt en medarbejder ved samme foretagende, Margit Andreasen, fik oplysningerne fra fødevareministeriet.
Oplysningerne er dermed ikke at betragte som båndlagte, da disse personer ikke har nogen form for særstatus med hensyn til aktindsigt i myndighedernes oplysninger.
Det skal nævnes, at oplysningerne om positiv MRSA status forpligter ejerne af disse bedrifter til for det første
- at oplyse aftagere af svin om, at disse er MRSA smittebærere og
- at oplyse nye og gamle medarbejdere om den risiko, de udsætter sig for, samt at de ikke kan behandles for deres infektion senere hen.
Hvis bedriftsejerne ikke har oplyst dette til aftagere eller medarbejdere, så kan disse anlægge erstatningssager, så snart bedriftsejernes identitet bliver kendt.
Det må være i almenhedens interesse at medarbejdernes muligheder i denne sammenhæng fremmes mest muligt lige som det næppe er rettens opgave at varetage nogle landmænds interesse i at undgå denne form for erstatningssager. Også fremadrettet bør der være adgang til oplysninger af denne art for at inddæmme og fjerne de farlige bakterier.
Axel Puggaards argumenter for hemmeligholdelse bedes bedømmes i lyset af disse forhold.
Med venlig hilsen
Knud Haugmark
- http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/fagligt/1eaea7b4bf2a4149a9cf9de79d2f2847-20111209-elev-faar-erstatning-for-farlig-svinebakterie
- Omtale af landbrugsskoleelev Stephanie Kleis Nielsen fik bakterien under et praktikophold hos en svineavler, og blev efter det foreliggende heller ikke orienteret om faren. (Jydske Vestkysten 30. juni 2014).
- Kennet Sørensen er inficeret, og må leve uden nærkontakt med andre mennesker. Han MRSA kan ikke helbredes. http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/fagligt/4ff32d3ba9a34168a14560a15fcdcb65-20140808-smittet-med-mrsa-jeg-fler-mig-som-spedalsk
Stor stigning i smittede
Stadig flere danskere bliver smittet med svine-MRSA af typen CC398. Der er konstateret i alt 1.552 tilfælde fra 2007 til og med april 2014, viser tal fra Statens Serum Institut, SSI.
- 2007: 14 tilfælde
- 2010: 111 tilfælde
- 2013: 643 tilfælde
Tallene viser, at myndighedernes forholdsregler ikke har den ønskede virkning på udbredelsen af MRSA.
Til Knud Haugmark Vedhæftet fremsendes som telefonisk aftalt den modtagne indsigelse imod Deres anmodning om aktindsigt. De bedes fremsende Deres eventuelle bemærkninger hertil inden fredag den 22. august 2014 på e-mailadressen: post@oestrelandsret.dk. Deres bemærkninger kan blive forelagt parterne. Hører landsretten ikke fra Dem inden fristen, må De forvente, at der bliver taget stilling til Deres anmodning på det foreliggende grundlag. Med venlig hilsen Sune Dalgaard-Nielsen dommerfuldmægtig SuneDalgaardNielsen@OestreLandsret.dk Østre Landsret Bredgade 59 1260 København K. Tlf.: + 45 99 68 62 00 www.OestreLandsret.dk -----Oprindelig meddelelse----- Fra: sekr@olintern.dk [mailto:sekr@olintern.dk] Sendt: 15. august 2014 11:29 Til: Sune Dalgaard-Nielsen Emne: Scannet på en multifunktionel Xerox-maskine Åbn det vedhæftede dokument. Det blev scannet og sendt til dig via en Xerox-multifunktionel maskine. Vedhæftet filtype: pdf/a, Flersidet Placering af multifunktionelt udstyr: Maskinnavn: XRX9C934E1F1225 Besøg http://www.xerox.com for at få flere oplysninger om produkter og løsninger fra Xerox
Knud Haugmark
Skelhøjvej 25C, 1. sal th.
2800 Lyngby
Tlf: 20 41 77 88