Med få midler og omtanke kan man undgå at tage MRSA med ud fra svinestalden.
»Sprit hænderne af efter staldbesøg,« opfordrer hygiejnesygeplejerske Tinna Urth. Hun ser også gerne håndklædet skiftet ud med papir
Ifølge hygiejnesygeplejerske Tinna Urth, Region Nordjylland, er der ingen grund til at frygte MRSA 398 mere end andre MRSA-typer, og der er ingen grund til at lave store krumspring for ikke at få den ind i stalden.
»Den er ikke alene vidt udbredt blandt svin men også blandt heste, kødkvæg og kalkuner,« forklarede hun i sit indlæg på LVKs årsmøde i denne uge.
Derfor mente hun også, at det var nyttesløst at forsøge at sanere for MRSA 398. I stedet lagde hun vægt på, at svineproducenter med få, enkle hygiejneregler skulle gøre, hvad de kunne for at forhindre, at smitten bringes fra stalden og ud til den almene befolkning.
»Nogle forholdsvis enkle for forholdsregler kan bremse udbredelsen,« sagde sygeplejersken.
Adfærd
Det drejer sig først og fremmest om adfærden i forrummet: Jo mere man holder staldtøj adskilt fra andet tøj, og jo mindre støv fra stalden man tager med ud, jo mindre sandsynlighed for at smitten kommer ud fra stalden.
»Og drop så lige det ulækre håndklæde I har hængende i forrummet og brug papir i stedet for,« lød hendes kontante opfordring.
Sådan skrev Landbrugsavisen i 2013.
Til sammenligning ses herunder Dan Jørgensens såkaldte “Fem punkts Plan”
Fempunktsplan for inddæmning af MRSA
1. Krav om tøjskift og håndvask når man forlader stalden
Der bliver indført krav om smittebeskyttelse, når mennesker forlader svinebesætninger. Kravene vil minimere risikoen for, at der føres smitstoffer, herunder også resistente bakterier, med ud fra stalden og videre ud i samfundet.
2. Krav om smittebeskyttelsesplan
Udover krav om vask af hænder og tøjskift ved udgangen fra stalden indebærer smittebeskyttelseskravet, at landmanden og dyrlægen sammen skal drøfte hvilke yderligere tiltag, der kan reducere spredningen af bakterier og sygdomme fra stalden. Tiltagene skal fremgå af en smittebeskyttelsesplan, der udarbejdes for den pågældende besætning.
3. Rutinemæssig flokmedicinering stoppes
Syge dyr skal selvfølgelig behandles, men at behandle en hel besætning med medicin er langtfra altid nødvendigt. Derfor er der netop indført krav om flere dyrlægebesøg i form af sygebesøg samt krav om laboratorieundersøgelser, så kun de dyr, der er syge, får antibiotika.
4. Ny MRSA rådgivningstjeneste
Fra 1. juli oprettes en rådgivningstjenesten målrettet personer, der arbejder med svin og sundhedspersoner. Rådgivningstjenesten vil være en væsentlig aktør i forhold til at begrænse smitten af svine-MRSA i samfundet
5. Undersøgelse af afgiftsstruktur på antibiotika
Der igangsættes en evaluering af afgiftsstrukturen på antibiotika, der har til formål at finde nye løsninger, der kan styrke incitamentet til at vælge alternativer til antibiotikabehandling, som f.eks. forebyggende vaccinationer.
