ForsideMRSAÅbent samråd om MRSA: 81 personer fik svine-MRSA uden at have kontakt...

Åbent samråd om MRSA: 81 personer fik svine-MRSA uden at have kontakt med svin i 2014

-

DSC04249
Sundhedsminister Nick Hækkerup havde ansigtet lagt i bekymrede folder under samrådet den 27/8 2014

Sundhedsministeren oplyste at over 12% af nysmittede MRSA-ofre hverken havde direkte eller indirekte kontakt med svin.  Der er tale om 81 ud af 643 tilfælde i 2013. Heraf havde 443 kontakt med svin.
Sundhedsministeren frarådede i øvrigt i samrådet at MRSA-smittede gårde bruges som besøgsgårde for skolebørn.han kunne dog ikke gøre rede for, hvordan man undgår at skolebørn udsættes for MRSA smitte. Man kunne forstå, at kun, hvis landmanden var klar over, at han var MRSA positiv, så skulle man undgå besøg af skolebørn.
Sundhedsministeren havde ikke nogle klare planer om at gøre en indsats over for de ansatte i svinebedrifterne.

Ministeren sagde i sin redegørelse bl.a: ” I Danmark har vi mange år fulgt udviklingen i de resistente bakterier tæt og derfor har vi også er relativt godt billede af smittevejene for MRSA.

I 2006 indførte Sundhedsstyrelsen en anmeldepligt for MRSA hvorfra vi får vigtig viden om smitteveje og udbredelsen i Danmark. Den behandlende læge har pligt til at indberette fund af MRSA hos borgere til Statens Seruminstitut og Embedslægeinstitutionen. Statens Seruminstitut får bl.a. viden om, hvordan borgene bliver smittet med MRSA   om personen er rask bærer eller om personen er syg dvs. har en infektion.
Den væsentligste smittevej for MRSA generelt er andre mennesker og smitte sker ofte ved tæt social kontakt som for eksempel mellem faliliemedlemmer og kun i mindre omfang ved almindelig social kontakt. Svine-MRSA smitter i første omgang mennesker, der arbejder med levende svin. Det tyder på at svine-MRSA smitter sjældnere mellem mennesker end andre typer af MRSA.”

DSC04276
Dan Jørgensen forsvarer sig under samrådet

Fødevareministeren anførte, at MRSA er af flygtig karakter, besætninger kan få og miste bakterien med dages mellemrum, hvorfor omfattende screeningsdata ikke vil være valide. Ministeren anbefalede dog en genovervejelse i forhold til den norske indsats, hvor alle besætninger screenes.