ForsideNaturbeskyttelseDanmarks natur er blandt Europas mest forurenede

Danmarks natur er blandt Europas mest forurenede

-

Lille Danmark er så fyldt med landbrug, industri og biler, at vores følsomme naturområder har svært ved at klare den konstante tilførsel af kvælstof.

Iltsvind i vores farvande er ellers det mest brugte ord, når snakken falder på forurening med kvælstof, men kvælstofforbindelserne flyder ikke kun rundt i havet, men kommer også fra luften og rammer det danske land i form af regn og partikler.

En ny EU-rapport sætter streg under, at Danmarks natur er voldsomt belastet og vil være det mange år frem i tiden.

I 2010 var grænsen for økosystemernes tolerance for næringsstoffer overskredet på alle naturområder i hele Danmark – altså 100 procent af vores naturareal. Kun Luxembourgs og Hollands naturområder var mere belastet end de danske. Og fremskrivninger viser, at i 2020 og 2030 vil 99 procent af det samlede danske areal stadig overskride grænsen. Præcis samme tal gælder i øvrigt for de Natura 2000-beskyttede naturområder. I nogle områder regner der mere end 40 kilogram kvælstof ned fra luften pr. hektar om året.

Læs også: Danmark udleder for meget ammoniak for tredje år i træk

via Danmarks natur er blandt Europas mest forurenede | Ingeniøren.