I diskussionen om MRSA benytter landbruget, myndighederne og dyrlægerne ofte et retorisk kneb, som kunne kaldes relativering. I Gerben Hoornenborgs indlæg her på bloggen er der flere eksempler. Han skriver:
“Stafylokokker findes alle vegne, 75% af Danmarks befolkning er bærere af bakterien om aftenen. To tredjedele smider bakterien igen i løbet af natten.”
I stedet for at forholde sig til MRSA CC 398 skriver dyrlægen om alle mulige andre bakterier for på den måde at få CC398 problemet til at se mindre ud. Tinna Urth benyttede på møderne sammen med VET-Team samme strategi.
“Bakterien er først et problem, når den kommer i sår.”
Jo, men sådan nogle har mange mennesker jo af og til, ikke mindst nyopererede eller kvinder der har født ved kejsersnit. Og i øvrigt fremgår det at sundhedsstyrelsens vejledning om MRSA, at selv sunde, raske mennesker kan blive meget syge af MRSA. Gerben fortsætter:
“Der er stadigvæk mange andre behandlingsmuligheder. Bakterierne er resistente overfor Methicillin, og nogle andre antibiotika, men de er ikke multiresistente, så de kan stadig behandles.”
Dette er ikke korrekt. Multiresistens, har jeg fået oplyst, indtræder, når en bakterie er resistent over for fire antibiotika. Og dette er ofte tilfældet for MRSA CC 398, og nogle er endda resistente over for flere. I alle tilfælde vil resistensen blive værre i takt med, at Gerben Hoornenborg og hans kolleger i VET-Team uddeler antibiotika til svinebønderne i området, som de helt selv kan give til deres svin, efter forgodtbefindende
Selv om der stadig kan findes et eller to virksomme stoffer for mennesker, bliver behandlingen forsinket af podninger for at finde frem til det rigtige og de har ofte slemme bivirkninger. Over for spædbørn er de risikable af anvende. Gerben Hoornenborg følger et uforsigtighedsprincip, der kunne lyde: “så længe der stadig er et virksomt stof, så skovler vi bare antibiotika ud til svinene. Skidt med, at en håndfuld er blevet uanvendelige”.
Denne holdning er både kynisk, kortsigtet og på sigt katastrofal.
Dyrlægen forbigår i uklædelig tavshed, at antallet af MRSA-398 stiger med raketfart i Danmarks svinetunge områder, især på Als og i Nordvestjylland. I stedet relativerer han igen, når han skriver:
“Jeg er helt enig i, at MRSA, uanset om den kommer fra udlandsrejser, ved sygehusinfektioner eller fra dyr, skal holdes på et så lavt niveau som overhovedet muligt.”
Og hvad er ”så lavt niveau som overhovedet muligt.”? Det kan den gode veterinær næppe mene, for så skulle man jo holde helt op med at bruge antibiotika i svineproduktionen, og det er vist ikke på tale.
Dyrlægen fortsætter sin relativering:
“MRSA CC398 er ikke noget isoleret dansk problem. Tværtimod, de fleste europæiske lande har sandsynligvis mere MRSA, end vi har i Danmark. Dette gælder både for MRSA CC398 og MRSA fra sygehusinfektioner.”
Men så følger en overraskende konklusion:
“Hvis MRSA CC398 og antibiotikaforbrug har noget med hinanden at gøre, skulle vi slet ikke have den i Danmark.”
Her er Gerben Hoornenborg på tynd is. Og han fortier, hvad han godt ved, at MRSA 398 er i stærk stigning i svineområderne i Danmark. Her udgør den flere steder den oftest forekommende stafylokok. Og så er han uenig med stort set hele sagkundskaben på området. Ubehagelig viden kan fortrænges. Den villede blindhed baner vejen for stabile indtægter. Hoornenborg er lige som alle andre svinedyrlæger med sundhedsaftaler købt og betalt af de samme landmænd, som han skal kontrollere.
Og så får vi lige en relativering mere:
“Antibiotikaforbrug til dyr ligger på en femte- til ottendedel af det, der bruges i nogle andre europæiske lande.”
Men er det nu særlig interessant? At noget er værre andre steder, betyder næppe, at det er godt herhjemme. Man kan givetvis finde steder, hvor der er flere mord, trafikulykker, kræfttilfælde og voldtagne børn. Hvis man følger Gerben Hoornenborgs tænkemåde, kan vi bare slappe af herhjemme. Det er jo meget værre andre steder.
Sikke noget vås!
Gerben svinger sig op i det højstemte leje, når han afslutter:
“Så lad det være sagt af en, der har sin daglige gang i svinestalde: Vi skal være stolt af svineproduktion i Danmark! Og det siger jeg ikke for at kunne udskrive mere antibiotika. Dyrlæger tjener ikke på at sælge antibiotika, men på at rådgive landmænd, så der bruges så lidt som muligt. Dette er også i landmandens interesse, da antibiotika langt fra er gratis.”
Gerben Hoornenborgs sidste salut bliver helt patetisk. Vi skal alle føle hjertet svulme af stolthed over de danske grise. Spis lige brød til! Bakteriebefængt, nitritsminket, usundt og fedt kød, fremstillet i trange stalde af importeret GMO-soya, med milliardunderskud, stank og sygdomme i befolkningen til følge gør mig snarere skamfuld. Ikke mindst fordi svineerhvervet udnytter fattige migrantarbejdere, som tager de smitsomme MRSA- og alle de andre resistente bakterier med til deres familier i hjemlandet. En landbrugseksport, vi burde være flove over alle sammen.
Jeg kan godt forstå, at udenlandske butikker ikke vil have dansk kød på hylderne.
Det har Gerben Hoornenborg og hans svinedyrlægekolleger en stor del af ansvaret for.
