Ikke særligt klimavenligt, da regnskoven som bekendt binder en del CO2. Hvad værre er, at netop i de områder, hvor sojaen produceres, har de lokale indbyggere langt større tilfælde af kræft, fertilitetsproblemer og en stor overvægt af børn, der fødes med deformiteter. Mængden af sprøjtegifte er nemlig abnorm i disse områder.
Efter endt sejlads over verdenshavene havner sojaen i de danske svin. Over 25 millioner svin årligt æder det proteinholdige foder. Og den danske muld, som er så smukt omgivet af havet, åen, fjorden og bækken, skal optage mange milliarder liter gylle (nogen siger langt over 20 milliarder liter). Luftbåren kvælstof, lugtgener, grisedødelighed, halekupering er blot andre negative sidegevinster.