MRSA CC 398, også kaldet ”svine MRSA”, er meget smitsom, lumsk og livsfarlig. Spreder sig ved ved dråbe- eller støvsmitte.
Det fremgår af kapitel 9 i den seneste vejledning om MRSA:
9 Infektionshygiejniske retningslinjer
Spredning af MRSA sker primært via kontakt. Denne kan være direkte eller indirekte. Smitteveje er via hænder, udstyr, håndtag, tastaturer og omgivelser, der berøres af hænder. Smittespredning kan desuden ske ved dråbe- eller støvsmitte i forbindelse med behandling eller pleje. Alle procedurer bør derfor tilrettelægges og udføres med størst mulig hensyntagen til smitterisikoen med udgangspunkt i de generelle og supplerende infektionshygiejniske retningslinjer.
Dette har man i årevis fortiet. Sygeplejerske Tinna Urth, som nu arbejder som MRSA-informationsmedarbejder på Seruminstituttet, sagde for eksempel i november 2011:
Eneste risiko ved MRSA er fejlbehandling på sygehuset.(Maskinbladet 04.11.11).
I 2013 fablede hun videre:
“Den stafylokok, der i sin tid muterede i et menneske og blev resistent overfor Methicillin (én type antibiotika, red.), mistede samtidig sin evne til at forårsage sygdom. Sygdom vil kræve, at stafylokokken skulle kunne producere det sygdomsfremkaldende toksin PVL (Panton-Valentine Leokocidin), men også den evne mistede stafylokokken ifølge Tinna Urth, da den muterede til CC398” (Effektivt Landbrug 08.02.2013).
Talrige sygehistorier viser nu, at Tinna Urth tog fejl, og at hendes troværdighed dermed er reduceret til et minimum. Hun og Robert Leo Skov fra Seruminstituttet kører parløb med landbruget for at idyllisere MRSA, give den tid til at sprede sig mest muligt, så indsatsen bliver uoverkommelig. Svineminister Dan Jørgensen,og hans forgængere, har vist sig hjælpsomme i årevis ved at vende det døve øre til alle faglige advarsler.
En anden fejl fra Tinna Urths side er, at man kan blive fri for bakterien ved at gennemgå en fem dages afsæbnings kur med en særlig bakteriedræbende sæbe samt desinfektion af næseborene. Hør Tinna forklare det her
Sundhedsstyrelsens vejledning skriver dog også herom følgende, som Tinna Urth ikke fortalte:
”Erfaringer fra Danmark viser, at man kan være nødt til at gentage behandlingen for at fjerne MRSA bærertilstand. Risikoen for behandlingssvigt er større, såfremt der er individuelle risikofaktorer, eller der findes MRSA i svælg/perineum.
Erfaringerne viser dog, at man i mange tilfælde kan få succes med lokal behandling med klorhexidin og mupirocin, også selvom der er konstateret MRSA i svælg eller perineum. Da der i enkelte tilfælde er set alvorlige komplikationer efter systemisk antibiotikabehandling af bærertilstand, anbefales det, at der anvendes topikal behandling af bærertilstand 2 gange, før man overvejer at supplere med systemisk antibiotikabehandling.”
Sagen er den enkle, at det langtfra altid lykkes at fjerne MRSA bakterierne fra en rask bærer. En gravid person, gift med MRSA-offer Kenneth Sørensen blev behandlet fire gange uden at hun slap af med infektionen.
Derfor vil sickpigs.dk i den kommende tid samle relevante oplysninger i en MRSA-vejledning for MRSA-positive og alle andre, som kan stoppe epidemien.
Læs vejledningen ved at klikke her
sickpigs.dk’s alternative MRSA-vejledning.
MRSA-positive:
- Hvis du er forkølet og nyser eller pudser næse bør du ikke tage med offentlig transport eller komme i større offentlige forsamlinger. Undgå biografer, diskoteker, offentlige møder, hvor mange er forsamlet. Du kan smitte mange mennesker, hvis du nyser, hoster eller pudser næse, lige som bakterierne kan overleve på stole og borde i ugevis. I følge den seneste vejledning fra Sundhedsstyrelsen, kapitel 9 overføres MRSA ved dråbe- eller støvsmitte
- Du bør undgå sex med andre, for MRSA smitter ved seksuel omgang. Dette fremgår endnu ikke af den officielle vejledning, men af mailkorrespondance med Seruminstituttet m.fl. Du kan eventuelt vælge at have sex med en MRSA-positiv partner, men hvis du eller din partner ønsker at blive renset for MRSA, må seksuelt samkvem ophøre. Kondom beskytter ikke imod MRSA.
- Hvis du vil sige goddag med et håndtryk, bør du afspritte hænderne umiddelbart før i mindst 30 sekunder. Husk at vaske hænderne grundigt først og at skifte tøj, så bakterierne fra arbejdstøjet ikke forurener dine nyvaskede hænder.
- Du bør for en sikkerheds skyld opfordre den anden til at afspritte hænderne efter, at I har rørt ved hinanden.
- Undgå knus, kys og kram (også såkaldt bamsekram, hvor man danser lidt, mens man holder fast om hinanden), for MRSA smitter ved hudkontakt.
- Tungekys er også en smittevej, da MRSA kan kolonisere svælget og hostes op i mundhulen.
- Oralsex er en anden upåagtet smittevej. Den smitter både fra mand, der slikker en kvinde, fra kvinden, der slikker manden og fra kvinden der slikker en mand og fra manden, der bliver slikket.
Seruminstituttet oplyser, at denne smittevej ikke er den vigtigste i udbredelsen og advarer derfor ikke imod den. Men det gør vi altså. - Kontakt din arbejdsgiver og fortæl at du er positiv, så dine kolleger kan tage de nødvendige forholdsregler.
- Kontakt din
- fagforening, der kan se på mulighederne for erstatning.
- Hvis du vil arbejde med svin, så vil du ikke kunne få behandling imod bærertilstanden, der er alvorlig, da du er smittekilde for MRSA.
- Hvis MRSA giver dig symptomer, skal du holde op med at have kontakt med svin, blive renset, hvilket ikke altid lykkes første eller anden gang, og kan være farligt. Søg andet arbejde hvis det lykkes og førtidspension, hvis det ikke lykkes. Som inficeret MRSA-offer skal du oplyse, at du er smittefarlig og så får du ikek noget andet job. Så er din tid på arbejdsmarkedet slut.
Ikke MRSA-positive
- Du skal tage dig i agt, hvis du færdes i områder, hvor der er mange svin og derfor også mange mennesker, der er smittet.
- Del ikke håndklæde med andre.
- Undgå enhver form for sex. (incl. sex med svin)
- Hvis du bor på hotel, så undgå morgenmadsbuffeten, hvis der er landmænd eller svinepassere på hotellet. Det bedste er at finde en bagerbutik, spise nybagt brød og frisk kaffe der.
- Undgå håndtryk, med mindre du kan afspritte hænderne umiddelbart efter. Brug rigeligt sprit og gnid i mindst 30 sekunder.
- Undgå at røre ved råt svinekød. Brug handsker.
- Vær sikker på at svinekød er opvarmet grundigt inden serveringen. Leverpostej koges i vandbad i ovnen, og når ikke altid op på 75 grader i de inderste dele. Det sikreste er at undgå svinekød.
- Hvis du planlægger at få børn, så find en partner, der ikke har eller har haft kontakt med svin. Sørg for at partneren bliver MRSA-testet, hvis der er den mindste risiko.
- Hvis di partner er MRSA positiv, så undgå at få børn, da disse bliver smittet af moderens skedesekret under fødslen. Hvis I vælge kejsersnit er der risiko for, at såret inficeres med MRSA.
- Hvis du har børn i vuggestue, bør du sikre dig, at ledelsen er klar over eventuel smittefare med MRSA, ikke mindst i svinetunge områder af landet. Hvis vuggestuen optager børn, der er født med MRSA og ikke behandlede, bør du overveje, om du vil udsætte dit barn for smitterisiko. Nyfødte med MRSA behandles ikke de første to år af deres liv, da de ikke kan tåle behandlingen.
Læsere med lægefaglig indsigt er velkomne til at kommentere dette indlæg.