I følge Dan Jørgensens såkaldte “Fem Punkts Plan” skal der udarbejdes “zoonotiske smittebeskyttelsesplaner” for alle “større” svinebesætninger. Det er i praksis dem med en såkaldt “sundhedsaftale” i følge hvilken, besætningsdyrlægen er fast tilknyttet gården og aflægger besøg med bestemte intervaller, typisk hver 2.-3. måned. Landmanden får så ret til at diagnosticere og medicinere sine grise selv og så meget eller lidt han nu synes, bortset fra “rutinemæssig flokmedicinering”, noget som sandsynligvis ikke forekommer. I samråd med dyrlægen, som jo er på fast løn hos svineejeren, må han gerne flokmedicinere så tit han vil.
Det ser ud til, at landbrug og fødevarer vil udarbejde en standard smittebeskyttelsesplan. Se pressemeddelelse her: Nye krav til svinebesætninger.
Planerne er hemmelige for offentligheden, kun de ansatte og eventuelle kontrollanter fra fødevarestyrelsen har ret til at se den. Besætningsdyrlægen, som jo også sørger for den højest mulige effektivitet i produktionen, skal deltage i udarbejdelsen af smittebeskyttelsesplanen.
Planen skal ikke sikre imod smitte, men blot: “reducere risikoen for spredning af svine-MRSA fra svinestalde til det omgivende samfund”.
Man sørger ikke for, at støv med smitte kommer ud i samfundet via de ansattes hår, selv om man skriver:
“Spredning af svine-MRSA fra svin til medarbejdere og andre besøgende i stalden sker primært via direkte kontakt med levende svin og støv i stalden. Når staldmiljøet forlades, er det derfor vigtigt at begrænse den smitte, man kan have med fra stalden.“
Se svar fra Fødevarestyrelsen vedr. offentlighedens adgang til de såkaldte “smittebeskyttelsesplaner” her: Svar på henvendelse om zoonotiske smittebeskyttelsesplaner
