“Indsatsen i forhold til “svine-MRSA” skal være afbalanceret mellem det fremtidige samfundsperspektiv og det, at det som almindelig dansker IKKE er farligere end alle de almindelige livs-risici at være bærere af nutidens CC398.”
Professor Svend Ellermand Eriksen, klinisk mikrobiologisk afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby.
I Jesper Tynells nye bog, ”Mørkelygten” beskriver embedsmænd i centralforvaltningen, hvordan de leverer bestilt arbejde, skræddersyet efter den siddende regerings ønsker.
Det kan vi godt genkende her på redaktionen. Klik her for at se en afvisning af en klage, som er så søgt, at det skinner tydeligt igennem, at Klagecentret har fået instrukser om, at hindre eller forsinke udleveringen af de såkaldte MRSA-lister, selv om lovens tekst og ombudsmandens fortolkning er soleklar: listerne skal offentliggøres.
Den samme modstand har vi for eksempel oplevet i forbindelse med offentlig adgang til VETSTAT, som blev gennemtvunget bl.a. efter pres fra FN i Geneve efter syv års ørkenvandring. Adgangen synes endda besværliggjort, så almindelige brugere ikke har de samme søgemuligheder som myndighederne.
En sag om aktindsigt i data om støtte på markblokniveau blev blokeret længe med de særeste begrundelser og da det med ombudsmandens mellemkomst lykkedes at gennemtvinge den, udleverede embedsmændene ubrugelige datafiler. Hvis de havde været anvendelige, ville det kunne afsløres, at braksvindelen havde strukket sig over mange flere end de to år, EU forlangte 750 mio. kroner i tilbagebetaling for.
Embedsapparatet forsinker konsekvent aktindsigt i miljøsager, som vedrører landbruget, på trods af, at man bryder Aarhuskonventionen. Selv ombudsmanden vil ikke tage dens regler i betragtning, men holder sig til Miljøoplysningsloven, hvor man har snørklet offentlighedslovens aktindsigtsundtagelser ind.
I MRSA debatten er det også tydeligt, at man af alle kræfter forsøger at holde katten i sækken. Men raffineret manipulation holder man tand for tunge om ”ikke væsentlige” smitteveje. Men her kan man ikke anlægge et væsentlighedskriterium. Måske smitter MRSA oftere fra gris til menneske gennem luften end gennem sex. Men når man smitter sin partner, er det jo ret lige gyldigt. Måske spreder MRSA sig lidt langsommere ved berøring af babyer og småbørn i vuggestuerne. Men man skal da advare om det alligevel. Men nej, Seruminstituttet og Sundhedsstyrelsen er tavse, for disse smitteveje er ”ikke væsentlige.” Bagatelliseringen af MRSA faren fortsætter, mens svineavlerne klapper i deres små hænder. Man fortier helt, at det kun er et spørgsmål om tid, før MRSA er resistent over for al antibiotika, så behandling af gamle, gravide og spædbørn er helt udelukket.
Det ved Robert Skov, Tinna Urth fra Seruminstituttet og embedsmændene godt.
Men som ”Mørkelygten” beskriver det, så vælger de at holde deres mund.
