ForsideLandbrugets økonomiLandbrugets økonomiske kollapsLandbruget flæber: Det er Putins skyld. Vi vil ha flere penge

Landbruget flæber: Det er Putins skyld. Vi vil ha flere penge

-

Det går ned ad bakke for svineproducenterne, også kaldet "verdens bedste landmænd"
Det går ned ad bakke for svineproducenterne, også kaldet “verdens bedste landmænd”

Selv om landbruget, især svineproduktionen, i årevis har klaret sig elendigt og kun overlevet på lånte penge, og selv om LFS, svineavlernes eget ekspertpanel, uafhængigt af Putins afvisning af europæiske fødevarer forudser milliardunderskud i svineproduktionen, så hyler landbruget op om, at de er gidsler i et politisk spil, og derfor skal have en masse penge.

De forlanger nu en “skrotningspræmie” for at nedlægge deres urentable stalde, og det er igen skatteyderne, der skal til lommerne. Svineavlerne har i årevis malket de samme skatteydere via en stribe støtteordninger, bankpakker, konkurser etc. Alligevel er gælden bare steget sammen med underskuddet hos dem, som Karen Hækkerup kalder “verdens bedste landmænd”.

Så nu skal de gamle svineavlere have en ordentlig børfuld skatteyderkroner ind på bogen, så de kan trække sig tilbage og leve et behageligt liv som ex-svineavlere.

– Det er ikke længere rentabelt at producere svin, og det er et politisk skabt problem. Derfor må politikerne gå ind og regulere produktionen,

siger Niels Rasmussen formand for Centrovice, et konsulentfirma på Fyn.

-Hvis ikke politikerne regulere produktionen, så gør markedet det selv, og det vil få store samfundsøkonomiske konsekvenser, siger Niels Rasmussen videre

Uha, uha, markedet, det store monster, kommer og regulerer, ja det er ikke noget svineproducenterne er vilde med. Konsulenten er mere tryg ved den planøkonomiske model, som man også havde i de konkursramte østlande før 1989 og som har præget EUs landbrugspolitik i årtier.

– Der er ikke penge i at producere grise. Markedet er væk, og det rammer enten den enkelte landmand eller hele samfundet, siger landbrugsformanden til TV2fyn.

Der er vist ingen tvivl om, hvad han foretrækker.

via Landbrugsformand: Svineproduktionen må afvikles – tv2fyn.dk – Fyn.