ForsideMenneskers sundhedFarlige fødevarerDansk Supermarked dropper leverandør af salmonellakød

Dansk Supermarked dropper leverandør af salmonellakød

-

3-20141031_171459
Netto skærer Skare Meat Packers væk. Så nu kan de godt pakke sammen

Dansk Supermarked, der ejer Netto, skrev i en pressemeddelelse den 29. september i år, at kæden suspenderede handlen. I pressemeddelelsen hed det:

“Dansk Supermarked gennemfører d.d. på baggrund af svar fra Fødevarestyrelsen en tilbagetrækning af et parti hakket oksekød solgt i Netto i juni 2014. På trods af, at leverandøren af det hakkede oksekød, Skare Meat Packers, og Fødevarestyrelsen i over to måneder har vidst, at Dansk Supermarked i lighed med andre kæder angiveligt har solgt salmonellainficeret kød tilbage i juni, har hverken Skare Meat Packers eller fødevaremyndighederne oplyst Dansk Supermarked herom før d.d..”

Som følge heraf suspenderede Dansk Supermarked med øjeblikkelig virkning al samhandel med Skare Meat Packers, ”mens sagen undersøges nærmere”.

”Medmindre Skare Meat Packers over for Fødevarestyrelsen kan dokumentere, at styrelsen fejlagtigt har sporet en del af kødet til Dansk Supermarked, afslutter Dansk Supermarked endegyldigt sin samhandel med Skare Meat Packers,” skrev Dansk Supermarked.

Samme holdning efter kontrolbesøg

Og det er netop det, der er sket. Mads Hvitved Grand skriver i mailen:

”På baggrund af en kontrolrapport udfærdiget efter et 15 timer langt kontrolbesøg d. 3. oktober (altså efter pressemeddelelsen, der suspenderede samarbejdet, red.) hos Skare Meat Packers fastslår Fødevarestyrelsen overfor Dansk Supermarked, at lovgivningen ville medføre, at også vores varenummer ville være omfattet af tilbagetrækningen, hvis den var blevet gennemført af Skare Meat Packers i juni.”

Det betyder med andre ord, at Dansk Supermarked med Fødevarestyrelsens kontrolbesøg 3. oktober har fået bekræftet, at Netto har solgt salmonella-inficeret kød, der burde være trukket tilbage i henhold til lovgivningen.

via Dansk Supermarked afbryder samarbejde med Skare.