ForsideLandbrugets økonomiLandbrugsstøtteArla er optimister. Vil tjene penge på at kortlægge sin miljøbelastning

Arla er optimister. Vil tjene penge på at kortlægge sin miljøbelastning

-

Kalvedødeligheden er betragtelig i visse dele af erhvervet
Kalvedødeligheden er betragtelig i visse dele af erhvervet

1-20141031_171713Kvæghold er det mest miljøbelastende landbrugsproduktion overhovedet. Ingen tvivl om det. Et kilo kød kræver 16.000 liter vand. Indført kraftfoder, skovrydning, madspild i form af dræbte tyrekalve. Landmanden leverer drivhusgasser i rå mængder, ammoniak og metan, tonsvis af stinkende gylle, usunde mejeriprodukter. Kvægbrugets synderegister er langt og sikkert endnu længere. Men nu vil ARLA lave deres egen miljøvurdering, og det skorter ikke på optimismen:

– Vi har længe arbejdet med både livscyklusanalyser og carbon footprint beregninger, men vi mangler at få et fuldstændigt overblik over de samlede miljøpåvirkninger og at sætte kroner på. Det får vi nu, og vi vil bruge arbejdet til at sætte ind dér, hvor vi kan gøre en forskel. Vi forventer at kunne sætte kroner på de mange miljøforbedringer, som vi allerede har opnået ude på gårdene og på mejerierne, og hvem ved, om der ligger store eller nemme miljøgevinster andre steder, siger miljø- og klimadirektør i Arla Jan D. Johannesen.

via INBIOM.DK // Arla vil gøre sin miljøbelastning op.

Vi kender ARLA godt nok til at forudse, at den opgørelse af kvægbrugernes miljøbelastning, som ARLA vil lancere i en stor reklamekampagne, munder ud i, at danske køer redder klimaet, naturen, folkesundheden og samfundsøkonomien, og kunne skabe mange flere arbejdspladser og såkaldte “eksportindtægter”,  hvis bare lige man fik lidt lempeligere miljøregler og tilskud til at udfase de gamle, ineffektive bedrifter og større EU-subsidier. Og så skal vi forresten faktisk være taknemmelige for, at den danske mælkebonde ligger langt foran alle andre/Europas landmænd/dem, vi plejer at sammenligne os med/hovedparten af europæiske lande, med en stor mejerisektor/ vælg selv. Ja, vi skal simpelthen respektere disse nationalhelte, nærmest elske dem som håndboldpigerne eller fodboldlandsholdet.

PS: ARLA har for nylig investeret i forskning ved Aarhus Universitet, som skal vise at mælkefedt faktisk er sundt.