Løgnehistorien om, at dansk svineproduktion er kommet under et helt ekstraordinært pres på grund af “den russiske bjørns vrede” som cheføkonom på Axelborg, Thomas Søby, har udtrykt det i Fødevarewatch, er nu nået helt ind i Fødevareministeriets ministerkontor.
Fødevareminister Dan Jørgensen (S) siger til DR Nordjylland, at svineproducenterne trænger til en ekstraordinær håndsrækning, fordi de i øjeblikket er i knæ på grund af krisen i Rusland.
Ifølge svinebossen Henrik Mortensen er håndsrækningen blot timet forkert. Han har ikke opdaget, at der ikke er nogen krise i Rusland. Det er det rene mundsvær.
Selv EU parlamentet er et ekko af landmændenes flæb:
De fire største politiske grupper i parlamentet påpeger i en fælles erklæring, at
“den aktuelle krise i landbruget er udløst af udenrigspolitiske beslutninger og ikke af markedsmæssige forhold. EU’s sanktioner mod Rusland resulterede i et russisk forbud mod import af fødevarer fra EU. Dette importforbud rammer mange landmænd i EU hårdt,”
hedder det i en erklæring fra EU-Parlamentet i følge Fødevarewatch.
Flertallet i parlamentet opfordrer EU-Kommissionen til at være solidarisk med de hårdt ramte landmænd og overføre flere penge til krisereserverne.
Men hvordan hænger det hele nu sammen? Har vi andre end svinebøndernes ord for, at:
Den manglende fødevareeksport til Rusland gør i sig selv ondt. Værre er det store prisfald på fødevarer i hele Europa, fordi markedet er oversvømmet med fødevarer, der ikke længere kan sælges til Rusland.
som Axelborgs Thomas Søby siger det?
Ikke os bekendt.
Og vi har svært ved at se problemet. Danske svin var i hvert fald indtil for nylig så eftertragtede, at de fleste ville give deres højre arm for at snuse til en medisterpølse eller et stykke mørbrad. Asiaterne var ellevilde med dansk gris, ja, Dan Jørgensen profilerede sig dygtigt på en aftale om at sælge for 250 mio. afskåret pålæg til kineserne, som dog ikke lige var så vilde med rullepølse og den slags, hvilket man jo godt kan forstå.
“Den russiske bjørns vrede” er et krigerisk retorik, som afleder opmærksomheden fra, at sanktionerne blev sat i søen fra den vestlige bred for bevidst at ramme navngivne russiske borgere ved, at deres bankindeståender blev låst fast.
Russerne er ikke forpligtet til at købe grise i Danmark eller Europa for den sags skyld. De kan agere på verdensmarkedet som de lyster, og at danske svineavlere endnu ikke har opdaget dette, svier nu til dem selv.
De skal ikke have “håndsrækninger” i tide og utide. De har taget 750.000.000 kroner i ulovlig brakstøtte og snydt sig til et ukendt antal EU-millioner til “forkerte” projekter i Videncentret for Svin på Axelborg. Derudover henter de millioner til “Månegrise”, de særeste miljøtilskud og lignende tant og fjas.
Nu må det være nok. Ruslands fravalg af EUs fødevarer kunne imødegås ved at standse sanktionskrigen, som kun har tabere. For vi ved af erfaring, at denne type ad hoc støtteordninger har en tendens til at få varig karakter. produktionen af usælgelige landbrugsprodukter sættes i system. Det minder om de værste tilfælde af planøkonomi i den gamle østblok.
Hvis ikke danske svineavlere kan lave grise og betale deres regninger, også når markedet reagerer negativt, så skulle de måske finde sig et givtigt, normalt arbejde og bruge kræfterne der i stedet for at flæbe og stikke sugesnablen ned i statskassen igen og igen.
via Svineproducenter: Vi tænker på overlevelse og ikke miljøinvesteringer | Nordjylland | DR.
