ForsideLandbrugets økonomiLandbrugets økonomiske kollapsLandbruget kræver igen kapitaltilskud for at dække underskuddet

Landbruget kræver igen kapitaltilskud for at dække underskuddet

-

Landbruget er en økonomisk ruin. Foto © sickpigs.dk

Landrugets manglende evne til at tjene penge er nu så tydelig også for bankerne, at de kræver, at landbrugsbedrifter i udlandet realiseres og pengene hentes hjem til den danske nødlidende bedrift. Andre kilder til den nødvendige stadige kapitaltilførsel ser ud til at tørre ud bl.a. fordi EU forbyder konkurrenceforvridende statstilskud.

Dette har man hidtil overkommet ved at dække sig ind under miljøtiltag eller klimabeskyttelse, men der er risiko for, at EU skrider ind, hvis Danmark ikke følger reglerne til punkt og prikke. Børsen skriver, at nogle landmænd kan blive presset af deres bank til at sælge det udenlandske guldæg for at dække gælden i det hjemlige fallitbo:

Danske landmænd der har oparbejdet succesfulde bedrifter uden for landets grænser risikerer at blive pressede af banker og kreditforeninger til at sælge for at hente kapital hjem til den danske bedrift. Det skriver Børsen. Salgene vil ske med stor risiko for at priserne bliver meget lave, advarer chefkonsulent fra landbrugsrådgivningsvirksomheden Heden & Fjord til avisen. Han oplever dertil, at de budgetter han lige nu sender ind til bankerne for landmændene, er pressede mange steder, og at der derfor ikke er usandsynligt, at ”interessen for at sælge udenlandske aktiver øges i den kommende tid.”

Det skal bemærkes, at artiklen bygger på et enkelt citat fra en konsulentvirksomhed, som kan have interesse i, at tegne et sort billede af landbrugets økonomi for at berede vejen for nye ekstraordinære tilskud.

via Landmænd nødt til at sælge ud.