»Hvis man gennemtrawler alt, vil man altid kunne finde et eller andet. Jeg er dog helt overbevist om, at systemfejl, som dem vi har set i Videncenter for Svineproduktion, ikke optræder andre steder i organisationen,«
Det skyldes altså en ”systemfejl”, når der nu skal betales 11 millioner uberettiget udbetalte støttekroner tilbage plus en såkaldt ”bod” på et tilsvarende beløb.
Mousing, der har årelang ansættelse i fødevareministeriet bag sig, oplyser videre:
Det handler eksempelvis om, at man i regnskaberne til de enkelte projekter har medtaget udgifter, som har været afholdt efter projektets officielle deadline eller før projektets officielle start.
Det lyder som en tilståelsessag. Man kan vel læse datoer inde på Axelborg. Det er helt elementær bogføring, det her. Det er ikke en beklagelig ”systemfejl”, Jan Mousing. Det er systematisk svindel. Man har sat turbo på de malkemaskiner, som suger penge ud af skatteyderne og med vilje skrevet beløb på regningen, som ikke var støtteberettigede.
Måske er det før lykkedes at få regnet datoen med? Måske var Fødevarestyrelsen stiltiende indforstået med svindelen over for EU? Rigsrevisionen bør undersøge myndighedernes rolle i bedrageriet og det løbende cover-up. Der er jo tale om misbrug af offentlige midler. Det kan undre, at sagen ikke for længst er anmeldt til politiets bedrageriafdeling. Dette bør ske øjeblikkeligt. Offentligheden kan ikke være tryg ved, at myndigheder undersøger sig selv.
Mousing udtaler endvidere om grunden til det overraskende store beløb:
Det skyldes dels, at omfanget af fejl er større end antaget, og dels at myndighederne har inddraget flere projekter i undersøgelsen.
Omfanget af svindelen er altså bestemt af, hvor mange projekter, man undersøger. Ok, Mousing, så er der altså tale om rutinemæssig bogføringspraksis, og det kalder vi andre for bevidst svindel. Man skal jo være ekstra forsigtig, når man omgås med andre menneskers penge. Det har de ikke været inde bag Axelborgs tykke mure. De har haft alt for travt med at tælle alle de dejlige millioner, der rullede ind på kontoen.
Nikolaj Nørgaard fik kort efter opdagelsen af de første numre silkesnoren, og kort efter spænede formanden for VSP, Lindhart Nielsen, hen over Fyn og op til gården i Løgstør så hurtigt, at man ikke ku’ se hans bagdel for bar’ skosåler. Hans telefonnummer forsvandt, han gik under jorden. Vi var en del der undrede os over, at manden fik så travlt med at komme ud ad døren.
Nu står det klart, at Lindhart Nielsen havde meget lidt lyst til at være til stede, når undersøgelserne gik i gang. Han vidste nemlig for meget, og derfor er det interessant at få hr. Nielsen fra Løgstør inddraget i undersøgelserne. Det må bl.a. være politiets opgave at grave frem, hvor meget han vidste om fiflerierne og hvornår.
Mousing har ikke rent mel i posen. Det fremgår af, at man i L&F nu kalkulerer med at få 10 mio. kr. mindre i støtte end først antaget til en række projekter, hvortil støttepengene endnu ikke er udbetalt. Her kan ikke være tale om ”tilgiveligt sjusk” og ”bilagsrod”. Datofejl ufortalte.
Nej, her er man blevet nødt til at indstille den systematiske udplyndring af offentlige kasser, fordi sagen er kommet frem i lyset. Det kræver nedjustering af budgetterne.
”Jeg er helt overbevist om, at systemfejl, som dem vi har set i Videncenter for Svineproduktion, ikke optræder andre steder i organisationen”
