»Det er jo en biologisk produktion, og kød er et naturprodukt. Uanset hvor meget vi arbejder på sagen, er det umuligt at holde alt smittefrit hele tiden«, siger han. Hvis forbrugerne skal blive mere trygge, kræver det, at alle fra produktion til detailhandel trækker i samme retning.
»Vi har en meget høj grad af åbenhed omkring fødevarer og en meget høj grad af fødevaresikkerhed, og det skal vi have. Samtidig er vi blevet meget dygtigere til at analysere, og så finder vi jo mere. Men kæden er aldrig stærkere end det svageste led, så alle skal respektere et højt sikkerhedsniveau«, siger Jan Laustsen.
Camilla Udsen opfordrer branchen til at vise forbrugerne, at de tager hånd om de sager, der opstår med kød. Men der er også nødt til at ske ændringer i produktionsmetoderne:
»Branchen bør bevise, at de tager ansvar ved at lave ændringer i produktionen, for eksempel ved at forbedre dyrevelfærd og begrænse antibiotika«.
via Vi stoler lige så lidt på kød som på brugte biler – Politiken.dk.