Forsidebagatellisering af MRSA-farenSundshedsstyrelsen og landbruget mørklægger udbredelsen af MRSA

Sundshedsstyrelsen og landbruget mørklægger udbredelsen af MRSA

-

Fødevarestyrelsen accepterer, hvis svineavlere ikke ønsker at deltage i en undersøgelse af resistente MRSA-bakterier i de danske stalde. Undersøgelsen er forsinket, fortæller Ingeniøren den 10. dec. 2014.

Det er op til landmændenes egen gode samvittighed, om de vil lade Fødevarestyrelsen foretage de stikprøver, der skal kaste lys over, hvor udbredte MRSA-bakterier er i de danske svinestalde. Det fremgår af en intern mailkorrespondance fra Fødevarestyrelsen, som journalisterne Nils Mulvad og Kjeld Hansen har fået aktindsigt i.

»Juridisk har vi ret til at til at tiltvinge os adgang til denne kontrol. Men det er besluttet, at vi indtil videre ikke vil tiltvinge os adgang mod besætningsejernes ønske,« hedder det i en mail fra 18. juni.

Dyrlæge Stig Mellergaard fra Fødevarestyrelsen forklarer, at man ikke har villet tvinge landmændene til at deltage, da svine-MRSA ikke er en specielt farlig bakterie.

»Vi kunne godt finde hjemmel til det, men den meget drastiske mulighed vil vi gerne gemme, til hvis der skulle opstå noget farligere. Og traditionelt er vores samarbejde med landbruget baseret på dialog,« siger han.

Flere landbrug siger da også nej tak til at blive stikprøvekontrolleret. Det er uklart, hvor mange besætninger, der slipper for at blive testet, men som eksempel kan man i en intern mail fra Fødevarestyrelsen fra juli læse, at ni besætningsejere har afvist at deltage i stikprøven.

via Styrelse giver landmænd lov til at droppe MRSA-test | Ingeniøren.

På sickpigs.dk undrer vi os over, at landbrugets indflydelse nu strækker sig til helt at sabotere indsatsen imod den farlige bakterie. Dan Jørgensen har nemlig udtalt, at hans indsats skal hvile på den undersøgelse, som nu sandsynligvis bliver ubrugelig, da tilfældighedsprincippet i stikprøverne undergraves.