Svineavlerne Christian Nors fra Viborg og Esper Goul Jensen fra Salling er i dag blevet sigtet for ulovlig brug af antibiotika i deres svinebesætninger på henholdsvis Grønhøj Produktion og Goul A/S.
Det oplyser anklagemyndigheden ved Midt og Vestjyllands Politi til TV MIDTVEST.
Politiet har efterforsket sagen, siden de to svineavlere i august blev politianmeldt af Fødevarestyrelsen for ulovlig brug af Tetracyklin, efter at en sæk på 50 kilo blev fundet på en besætning.
I juni måned viste en prøve på et slagteri indhold af Tetracyklin. Det fik Fødevarestyrelsen til at gå ind i sagen og foretage yderligere prøver. 11 ud af 11 prøvesvar viste efterfølgende, at der blev brugt en form for Tetracyklin, der ikke er godkendt til brug i Danmark.
Landmændene er sigtet i forhold til loven om hold af husdyr
via Svineavlere sigtet for ulovlig brug af antibiotika | TV MIDTVEST.