Leder: Imod dumheden kæmper selv guderne forgæves

Under overskriften ”Der venter Landbruget et blodrødt 2015” fører Axelborg pennen i Lars Attrups hånd, gentager to myter og søsætter en ny om landbrugets elendighed. (Finanswatch den 16. dec. 2014)

Myte 1: Det er Ruslands skyld.

Danske landmænd har solgt noget rent fedt og spæk til russiske pølsefabrikker for 15 kr. kiloet i nogle få år. Denne eksport faldt væk i februar 2014, da russerne på grund af fare for svinepest standsede al import af svinekød fra EU. Dette gav ingen akutte problemer for danske landmænd. Men nu taler Axelborg/Attrup pludselig om et ”højværdiprodukt på det russiske marked”. Eksporten til Rusland udgør kun ca. 4% af landbrugsvarerne.

Myte 2: Eksportens ”værdi” svarer til salgsprisen.

Landbruget har altid været kreativ, når det gælder tal. Tabet af eksporten sættes til en ”værdi” på 4 mia. kroner, men man ser helt bort fra besparelsen til råvarer, transport osv. I virkeligheden sker eksporten ofte med tab, og så tjener landbruget penge på at eksporten falder. Men dette oplyser man ikke.

Myte 3: Eksporten til Kina er faldet, og så falder priserne på fødevarer i hele Europa.

Måske køber Kina lidt mindre dansk svinekød, men det skyldes nok, at de finder bedre og billigere kød andre steder. Sådan fungerer et frit marked. Priserne falder snarere, fordi landbruget ikke tilpasser produktionen til markedets efterspørgsel.
Dansk svinekød er jo af verdensklasse, vores fødevaresikkerhed er legendarisk og efterspørgslen efter dansk svinekød er fuldstændig umættelig. Det har landbruget i hvert fald pralet med i årevis. Så det skulle ikke være så svært at finde nye aftagere for al det dejlige danske svinefedt, som jo især i juletiden er godt til pølser og til at koge klejner og andet bagværk i.
Landbruget er holdt helt op med at se på deres produktion i sammenhæng med efterspørgsel og udbud. På grund af EU-forkælelsen og andelstankegangen tror landmænd, at fejlen ligger hos kunderne, når de ikke vil købe deres overproduktion. Derfor bliver de ved med at producere til markeder, der ikke findes og forlanger så milliardstøtte til privat oplagring af kødet, indtil det enten skal smides ud eller måske kan dumpes i ulande eller bruges som kattemad. For en landmand er det utænkeligt at nedsætte produktionen. Det skyldes den syge andeltanke, hvor slagterierne var og er forpligtede til at aftage bøndernes produkter, uanset mængden. For hvis nogle få fornuftige landmænd (de kan findes, hvis man leder) lader nogle stipladser stå tomme, så øger andre landmand øjeblikkeligt produktionen, og så er man lige vidt.
Det skyldes hverken Kina, Rusland, EU, Tyskland eller Julemanden at danske landbrug er en økonomisk ruin. Fejlen ligger i, at landmænd er så dumme, at de tror, at efterspørgslen følger produktionen af deres usunde og forurenende produkter. Men som Frederck Schiller skrev i Jomfruen fra Orleans:

“Mit der Dummheit kämpfen Götter selbst vergebens.”