Den 24. december 2014, juleaftensdag.
På denne højtidsdag, hvor den rekordbillige flæskesteg står og sprutter i ovnen, er det ikke tiden til at komme med sure opstød. Det har vi hele 2015 til, og vi glæder os allerede.
Det er så sandelig heller ikke tiden, hvor vi vil håne de klamme bønder, der går direkte fra staldens MRSA-inficerede svinestøv ind i sengen uden at skifte tøj eller blive vasket.
Fred være med dem.
I stedet er det tiden til at være rummelig, positiv, åben, inkluderende, imødekommende, altså julenisseagtig på alle måder.
Der findes vist ingen bedre måder, end at spille denne sang om at “gå glad i bad” som en diskret, meget diskret, opfordring til at genoplive en gammel tradition om i hvert fald en gang årligt at udsætte hele kroppen for vand- og sæbepåvirkning.
Her på redaktionen løber vores svulmende julehjerte af med os, så vi tilbyder de arme bønder at sponsere sæben. Ansøg her